Jesper Nordberg.
Jesper Nordberg.

Solokoncert på biblioteket

Mandag den 8. november kl. 16 afholdes som et indslag i den almindelige åbningstid koncerten/forestillingen »Jesper Nordberg Solo – Hvordan lyder Dragør?« på Hollænderhallens Bibliotek. Der er tale om en multimediaforestilling bestående af kontrabas og film-collage af YouTube-klip af Dragør. 

I kombination af det lokale og det internationale vil Jesper Nordberg ud fra egen kontekst og forudsætninger  give sin fortolkning af Dragør som by. Denne konstellation, hvor man på en og samme tid møder ens lokale virkelighed og får en oplevelse af en andens kontekst funderet over samme, mener musikeren, har stort potentiale for være en spændende oplevelse for publikum i Dragør.

Jesper Nordberg er en ung kontrabassist med base i Malmø og København, hvor han studerer på Rytmisk Musikkonservatorium. Han har arbejdet med en række fremtrædende jazzmusikere, blandt andre Jesper Zeuthen, Tomasz Dabrowski og Michala Østergaard Nielsen. Og både her og på den anden side af sundet har han med sin karakteristiske følsomhed for rytmiske forandringer og forvrængninger fået sin stemme etableret på jazzscenerne. 

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk