Sommerhygge på Amagermuseet

I denne uge har Museum Amagers personale travlt med at nedtage den flotte jubilæumsudstilling »Fra Amagers private skatkammer« – og samtidig gøres der klar til sommerens aktiviteter, der i år har fået titlen »Amagerbonde for en dag«. De starter tirsdag den 12. juli, men museet er også åbent her i uge 27, hvor foreningen Amagermuseets Venner har arrangeret en række sjove aktiviteter.

Tante Annas kurvekuffert

Torsdag den 7. juli kl. 14 kan man finde ud af, hvad Tante Annas kurvekuffert gemmer.

Maiken Petersen og Bente Walløe Poulsen dykker ned i Tante Annas kurvekuffert, som indeholder tøj og linned fra første del af 1900-tallet. Man kan se, hvad kufferten gemmer og gætte, hvad de enkelte tøjstykker har været brugt til.

Grønlandsk puslespil

Fredag den 8. juli kl. 12–16 kan man lægge puslespil med Bente Walløe Poulsen.

Puslespil er en dejlig og afslappende beskæftigelse.

Denne dag lægges der puslespil med motiv fra Grønland, og undervejs fortæller Bente Walløe Poulsen skrøner og historier fra livet i Grønland, hvor hun boede i fire år i begyndelsen af 1990’erne.

Entré. Begge arrangementer er gratis for medlemmer af Amagermuseets Venner samt børn og unge under 18 år. 

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk