Formand for Enggårdens Venner Nils Høj (tv.) overrækkes donation af Lions Drag­ørs Præsident, Henrik Kruuse.
Formand for Enggårdens Venner Nils Høj (tv.) overrækkes donation af Lions Drag­ørs Præsident, Henrik Kruuse.

Støtte til Enggårdens beboere

Ved Lions Dragørs årlige Julebanko for Pensionister på Dragør Skole plejer klubben at donere penge til Enggårdens Venner. 

Selv om klubben på grund af coronasituationen så sig nødsaget til at aflyse og dermed ikke at afholde julebankoet i år, så skulle Enggårdens beboere naturligvis have den sædvanlige donation. Derfor mødtes repræsentanter for Lions Dragør onsdag i sidste uge med formanden for Enggårdens Venner, Nils Høj, og overrakte ham en check på 10.000 kr. 

Midlerne til støtten kommer i stort omfang fra salget af Lions Dragørs kalenderen. Har man ikke haft besøg af medlemmer af klubben endnu, kan man på hjemmesiden dragoer.lions.dk se hvilke steder i Dragør, der har kalenderen i udsalg.

Læs mere om den lokale klub på dragoer.lions.dk

 

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk