Succesforfatter besøgte Dragør

Filmatiseringen af Erling Jepsens bog Erna i krig har gjort bogen aktuel igen.

I søndags besøgte en glad Erling Jepsen Dragør Bibliotekerne for at fortælle om sit arbejde med den historiske roman Erna i krig. Og efter foredraget besøgte han Drag-r Bio, hvor han mødtes med gruppen, der havde valgt at se filmen. 

»Det er godt nok nogle søde biografgængere, I har her i Dragør,« udtalte Erling Jepsen, da han efter en hurtig rundvisning i biografen trådte ind i biografsalen, hvor der udbrød spontane klapsalver blandt de fremmødte. 

Besøget i Dragør fik smilet frem hos Erling Jepsen, som, inden han forlod biografen, nåede at konstatere: »Det er ikke sidste gang, jeg kommer her!«

Samarbejde om fokus

Dragør Bio har indgået et samarbejde med Dragør Bibliotekerne om at sætte fokus på de film, der er baserede på gode bøger. 

Erling Jepsens besøg var første resultat af det nye samarbejde, som fremover vil være sat sammen under titlen »Læs bogen. Se filmen. Mød forfatteren«.

Forfatter Erling Jepsen foran Dragør Bio sammen med dagens frivillige medarbejder, Bjarne Bentzen. Foto: Dragør Bio.
Forfatter Erling Jepsen foran Dragør Bio sammen med dagens frivillige medarbejder, Bjarne Bentzen. Foto: Dragør Bio.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk