Tak til læserne

Mandag den 25. april kunne to frivillige fra organisationen Nødhjælpsdepotet fylde en lastbil med cykler, symaskiner, værktøj og en lang række af andre genstande, som Dragør Nyts læsere havde doneret. 

Effekterne vil nu blive sorteret, efterset og klargjort i foreningens lokaler i Næstved, inden de senere bliver fragtet til et nyt liv hos mennesker i nød. For os på redaktionen har det været en fornøjelse at tage imod de mange ting, og der var stor glæde og taknemmelighed hos modtagerne, som meget gerne herigennem vil have lov til at sige tusind tak for indsatsen til giverne. 

Med den megen positive respons in mente er der gode muligheder for, at Dragør Nyt vil medvirke til en tilsvarende indsamling senere på året.

Red.

Et udsnit af de mange genstande, der blev indleveret i forbindelse med Dragør Nyts nødhjælpsindsamling. Foto: HAS.
Et udsnit af de mange genstande, der blev indleveret i forbindelse med Dragør Nyts nødhjælpsindsamling. Foto: HAS.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk