Topkarakter til Amagermuseet

Slots- og Kulturstyrelsen har netop udgivet resultatet af en stor bruger-undersøgelse foretaget blandt 115 forskellige museer og besøgs-steder over hele landet – og Dragør er med – endda helt i toppen

Næste 35.000 museumsgæster har på landsplan besvaret Slots- og Kulturstyrelsens brugerundersøgelse, hvor de ud over at svare på spørgsmål skulle give karakterer til de enkelte museer i forskellige kategorier.

Museum Amager var repræsenteret i undersøgelsen med Amagermuseet, og man skal helt op i toppen af karakterskalaen for at finde museet i St. Magleby.

Grupper med børn gav museet karakteren 9,5 for brugeroplevelsen for børn og 9,3 for mulighed for at deltage aktivt – begge dele på en skala fra 1–10. Dermed blev Amagermuseet bedømt som en af landets absolutte bedste museer i denne kategori.

Landsgennemsnittet for brugeroplevelsen for børn er 8,3 – mens mulighed for at deltage aktivt opnåede en gennemsnitsscore på 7,8 for grupper med børn, som der i sidste års brugerundersøgelse var særligt fokus på.

Slots- og Kulturstyrelsens bad museumsleder Søren Mentz dele sine tanker og refleksioner om, hvorfor Amagermuseet er et af de museer, hvor grupper med børn vurderer brugeroplevelsen og muligheden for at deltage aktivt allerhøjest.

»Det er en fantastisk anerkendelse af Museum Amagers målrettede arbejde, som jeg er meget stolt af. Personalet og museets mange frivillige yder en fortræffelig indsats. Sammen med de studerende fra universiteter og professionshøjskoler er vi et stærkt formidlingsteam,« siger museumsleder Søren Mentz til Dragør Nyt.

Nøglen til succes

Søren Mentz forklarer i Slots- og Kulturstyrelsens rapport, at Amagermuseets force i lang tid har været den levende historieformidling.

Museet har de sidste fem år arbejdet på at gøre denne styrke endnu bedre ved målrettet at skærpe fagligheden.

»Mens vi leger, forsøger vi at fylde viden på,« skriver museumslederen, som forklarer, at de gode, gamle dages traditionelle landsbyliv kan virke hyggeligt og trykt – men der er også en grund til, at vi har forladt denne samfundsmodel. Tradition og individualitet passer ikke sammen. Det forstår børn godt. De forstår også intuitivt andre svære begreber, og der kræves bare, at en uddannet formidler tager snakken med dem og med deres forældre.

Amagermuseet arbejder aktivt på at fange børnefamiliers opmærksomhed.

Som et eksempel nævner museumslederen, at man på Amagermuseet har omdannet en vognport til et vaskeri, hvor betjeningen af det gamle udstyr varetages af museets personale.

Et stort fotografi fra begyndelsen af 1900-tallet pryder muren bag det gamle vaskeri. Her ses tre vaskekoner fra den lokale gård »Aldershvile« stå med de vaskeredskaber, som nu er i brug på Amagermuseet.

»På den måde får vi fortid og nutid smeltet sammen, og når børnefamilierne selv afprøver vaskesituationen opstår en synergi og en dialog, ikke kun mellem børnene og museet, men også mellem børnene og deres pårørende,« skriver Søren Mentz i sin forklaring på museets succes inden for netop denne målgruppe.

Museumslederen uddyber, at man også kan lære mange ting med et par virtual reality-briller – men der er forskel på at se tv-programmet Alene i vildmarken og være derude helt på egen hånd.

Akademi en del af succes

I 2016 oprettede Museum Amager et levendegørelses-akademi, der henvender sig til universitetsstuderende, som ønsker praktisk formidlingserfaring.

Deltagerne får teoretisk undervisning om formiddagen og indgår i Amagermuseets levendegørelsesteam om eftermiddagen.

Amagermuseet har tidligere udelukkende trukket på den store gruppe af lokale frivillige, der demonstrerede de gamle færdigheder.

»Med akademiet sætter vi teori og praksis sammen. Vi analyserer vores koncept og forfiner formidlingen,« skriver Søren Mentz.

Akademideltagerne udvikler museets frivillige, som ellers ville gøre »som man plejer«, og de studerende møder den virkelige verden samt de frivilliges praktiske erfaring.

Det er museets eget fagpersonale, som afholder akademiet om formiddagen, tager den faglige debat med kursisterne, og som også står ved formidlingsposterne om eftermiddagen.

Museumslederen forklarer Museum Amagers gode resultat i analysen skyldes, at alle sammen stiller op – museumsinspektører, frivillige og studerende – og formidler de historiske situationer, som børnefamilierne møder på museet.

Glemmer det aldrig

I Slots- og Kulturstyrelsens Årsrapport 2019 kan man læse endnu et eksempel på noget, som gør Amagermuseet helt særligt.

I efterårsferien iklædte Majken Petersen, en garvet frivillig på Amagermuseet, formidlingsinspektør Leni Larsen sig en traditionel amagerdragt.

Majken Petersen har gjort det hele livet, så der var for hende ikke noget særligt i at bruge 35 knappenåle til at sætte sjalet fast. Men oplysningen derom fik imidlertid en familiefar til at miste mæglet. Han lyttede intenst og spurgte om alt muligt.

Søren Mentz påpeger i årsrapporten, at familiefaren heldigvis ikke talte til en tavs formidlingsskærm, men derimod til Majken Petersen, der beredvilligt besvarede alle hans spørgsmål, mens formidlingsinspektøren fortalte om, hvordan tøjet føles og hvilke sociale koder, der er indlejret i beklædningen.

Museumsgæsterne erfarer dermed, at det er ikke komfortmæssige hensyn, der har gjort amagerdragten til en del af lokalsamfundet i 450 år.

»Det eneste, jeg tænkte på som lille pige, var, hvornår jeg selv kunne komme i amagerdragt,« sukkede Majken Petersen nostalgisk.

Og også disse ord gav museumsgæsterne stof til eftertanke.

Majken Petersen gav ved denne lejlighed ikke kun det praktiske håndelag videre, hun forsynede også tilskuerne med immateriel kulturarv. Samtidigt vil Leni Larsen aldrig glemme fornemmelsen af 35 sikkerhedsnåle i tørklædet, når hun fremover skal formidle amagerdragtens kulturhistorie. Det gør familiefaren nok heller ikke.

»Legen, dialogen og eftertanken er ingredienser, som Museum Amager hele tiden doserer,« konkluderer Søren Mentz’ i årsrapporten, hvor han afslutter med ordene:

»Vi tilsmager levendegørelsen og skaber et aktivt og lærerigt museumsbesøg. Amagermuseets autentiske rammer gør resten. Et rart sted, en god atmosfære og varme hænder.«

TM