Torskegilde udsættes

I august måtte Dragør Borgerlige Skyttelag aflyse deres årlige fugleskydning – og Kong Peter (Beck) og Dronning Cythia måtte derfor påtage sig tjansen at skulle regere endnu et år.

De for tiden gældende covid-19-retningslinjer for afvikling af arrangementer tillader nu heller ikke gennemførelse af skyttelagets årlige torskegilde. Gildet skulle have fundet sted tirsdag den 3. november, men foreningen ønsker ikke at bryde med de 92 år gamle historiske traditioner ved at skulle begrænse antallet af festdeltagere til 50 personer. Man har derfor valgt at udsætte gildet til bedre tider og håber at kunne afholde det i løbet af vinteren eller til foråret, hvis restriktionerne til den tid er blevet lempet.

Dragørs Borgerlige Skyttelags arrangementer rammes nok en gang af restriktioner. Først var det årets fugleskydning, der måtte aflyses, og nu er turen også kommet til torskegildet – omend der her kun tales om en udskydelse. Arkivfoto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk