Vi har modtaget:

Udviklingen af havnen

TænkeTanken blev i 2004 skabt på initiativ af viceborgmester Allan Holst som en samling af dragørborgere, der kunne fremkomme med idéer til udvikling af Dragør Havn. Havnen havde dengang siden 1999, hvor Dragør-Limhamn-färgan indstillede sin sejlads, henligget i en underlig »efterladt« situation med tre indsejlinger – dels til Dragør Gamle Havn, dels til en efterladt færgehavn og dels til en lystbådehavn, der endnu ikke var færdiggjort – og på land et efterladt opmarshareal med syv opmarshbaner til en færgehavn, der ikke længere eksisterede.

I 2007 forelagde TænkeTanken sine visioner ved et offentligt møde på Dragør Skole for 400 medborgere. 

Visionerne rummede primært en ændring af besejlingsforholdene ved en moleændring, fjernelse af sandtangen og opførelse af et kulturhus og en svømmehal placeret i vandet, samt et forslag til bebyggelse af landarealerne med udflytning af bådeværftet og opførelse af ny bebyggelse i nærheden af de fredede bygninger på havnen med særlig hensyntagen til det følsomme miljø omkring de gamle huse.

På borgermødet var der overvejende tilslutning til TænkeTankens visioner omkring havnens videre planlægning, hvorimod der var delte meninger om et kulturhus og en svømmehal i vandet – en svømmehal, der ellers ville have tiltrukket sig international bevågenhed på grund af sin innovative anvendelse af alternative energiformer i en hybrid imellem solceller og jordvarme i en storskala, der aldrig var prøvet før! Derfor ville den kunne opføres med EU-midler uden udgift for Dragør Kommune! Det eneste, Dragør Kommune skulle betale, var udgiften til billetdamen i billethullet!

Dragør Kommunes reaktion var at henvende sig til et såkaldt konsulentfirma med spørgsmålet: Hvad koster det? Man spurgte ikke TænkeTanken, som dog havde tænkt tanken. Man spurgte et ingeniørfirma, der satte yngste medarbejder på opgaven (det sidste er min egen udlægning). Resultatet var imidlertid, at overslaget var flere millioner over det, det faktisk ville koste, hvilket kommunalbestyrelsen troede på, og siden er der gået politik i sagen. Man er ikke kommet videre, end man var i året 2000, da sverigesfærgeforbindelsen var indstillet.

Dog det er ikke helt rigtigt – man har lavet en legeplads, der hvor der skulle have været havn, og man har lavet et lokum ved busholdepladsen uden for byggefeltet, fordi man ikke ville betale for rengøringen af det nærved liggende toilet i bådelavets bygning. Endvidere har man opført et skur for en olietønde, der med en vis omtanke kunne have ligget i vandet ved siden af tankmolen. Flyder den op er den tom, og visa versa.

Eksisterende forhold

Den nordligste havn er Drag-ør Gamle Havn. Den består inderst af Maglebys Havn (navnet har intet med Store Magleby at gøre. Det var Aksel Maglebys far og mor, der her havde udlejning af robåde. Familien havde 12 robåde med plads i inderhavnen. Fru Magleby sad hver dag på molen og lejede både ud til torskefiskeri og andet halløj. Aksel havde sejlet konvojsejlads på Nordatlanten under 2. verdenskrig). Broen hedder Dampskibsbroen. Det morede nogle svenske gæstesejlere sig over: »Dom kalla det Dampskepsbron, men här ligger endast små joller!« 

Dragør Sejlklub disponerer over alle pladserne ved Nordre Mole.

Nederst ligger fiskerihavnen med fiskerikajen ud for værftet og røgeriet afgrænset af »Dansesalen«.

Yderhavnen består af nye broer og indsejlingen. Og Søndre Mole med sin stensætning indrammer Gamle Havn og danner adskillelse til Færgehavnen.

Indsejlingen til Gamle Havn er markeret med tre havnevagere. Skal man nord, skal man runde den tredje vager, før man sigter Ravnen. Når man har den om bagbord, kan man sejle efter Nordre Rønner. Tommelfingerreglen er: Først Ravnen – så Røsen. Kommer man nordfra er reglen: Først Ravnen – så havnen.

Umiddelbart nord for den anden vager ligger en stor sten, som en stor fiskerbåd for nogle år siden løb ind i. Den stod der i 14 dage med stenen op gennem bunden inde i sumpen. Man skulle bruge den store kran fra Københavns Havn for at løfte kutteren af.

Færgehavnen er karakteriseret som en »B«-havn på grund af den store åbning til verdenshavet. Lystfartøjer har vanskeligt ved at fortøje i havnen ved østlige vinde. Søen står direkte ind, og havnen er så urolig, at det næsten er umuligt at fendre af. Færgehavnen er i dag hjemsted for en ponton med dieseltanke, og som en nyhed har kommunen bekostet en ny bro for at skabe ro i den inderste del af færgehavnen, hvor Dragør Bådeværft nu er flyttet ud. For at placere broen, hvor den nu ligger, har man måttet gennemsave metertykke betonkonstruktioner på færgemolen for at få adgang til broen! Havde man flyttet broen blot tre meter mod vest, havde man kunnet spare byens borgere for rigtig mange penge!

Det maritime hjemmeværn har sin plads ved den gamle færgemole ved siden af lodsvæsnet, der har sin egen bro.

Syd for færgehavnen ligger sandtangen og danner adskillelse til lystbådehavnen. Sandtangen er en rest fra anlæggelsen af lystbådehavnen – man havde ikke penge til at fjerne den. Pengene var sluppet op. Imidlertid ligger den der som en meningsløshed og ødelægger mulighederne for, hvad havnen skal og bør være!

Lystbådehavnen er anlagt på privat initiativ i bugten nord for Dragør Fort. Idémand og tovholder var ingeniør Jens Johan Albeck-Madsen. Det lykkedes ham at samle så mange sejlere, der manglede en havneplads, og rejse så mange penge, at man kunne gå i gang med etablering af Dragør ny lystbådehavn.

Selvfølgelig slap pengene op før tiden, og den nordlige del af lystbådehavnen er aldrig blevet udgravet, ligesom sandtangen ligger der endnu.

De private investorer sad i starten med en kæmpe udgift til havnepladsleje, og efter et par år trådte Dragør Kommune ind og overtog lystbådehavnen.

Pladslejen blev siden hen udjævnet således, at man nu betaler det samme, uanset hvor end i havnen man har pæleplads.

Læg mærke til på luftfotografiet over de eksisterende forhold, at der fra fortet mod nordøst kan ses en stensætning, der går ud og er med til at danne indsejlingen til lystbådehavnen. Denne stensætning er skabt af Dragør Kommune i tidernes morgen – uvist af hvilken grund!

De almindelige strømforhold i Drogden er nordgående strøm – »Sønden vande«.

Denne nordgående strøm skaber langs Sydstranden en sandvandring, som runder fortet og bliver en del af »Sønden vande«. Imidlertid runder den også stensætningen, der her skaber et idvande, hvor sandet lejrer sig – lige midt i indsejlingen til lystbådehavnen! Gennem årene har denne stensætning kostet kommunen buler af penge til uddybning af indsejlingen – uden at der er nogen, der har undret sig over hvorfor! Selv ikke efter at myndighederne er blevet gjort opmærksom på årsag og sammenhæng!

Moleændringer

Moleændringerne er en væsentlig del af TænkeTankens plan. Ligesom i Skagen og i Marstal skal der kun være én indsejling – uanset havnens størrelse.

Stensætningen ved fortet skal fjernes og indgå i forlængelse af dækmolen, således at sandlejringer sker uden for dækmolen, og indsejlingen til lystbådehavnen ændres til et jolleløb.

Dækmolen forlænges i begge ender – i syd med markering af jolleløbet – i nord som bagbordmærke i indsejlingen til Dragør Havn med et nyt molehoved.

Nordre Mole forlænges mod øst fri af den eksisterende mole, og færgehavnens nuværende styrbordmolehoved danner styrbordsmærke ved indsejlingen til Dragør Havn. Forlængelsen lægges 20 meter nord for den eksisterende mole, således at der skabes nye havnepladser. Forskydningen imellem den nye og den gamle mole udnyttes med et dæk til socialt ophold og grillplads.

Den yderste ende af Søndre Mole fjernes og indgår i dels dækmolen og Nordre Mole. Den inderste del bibeholdes for at skabe ro i Gamle Havn.

Pullerten ud for færgemolen bibeholdes – den skal danne anker for en ny pontonbro mellem færgemolen og pullerten for at skabe plads til store skibe i Dragør Havn – Georg Stage og andre koryfæer.

Sten fra sandtangens nordside genanvendes i de planlagte moleændringer. Og sten fra et kanoløb gennem Nordre Mole ved Pilen genanvendes i Nordre Moles forlængelse.

Fjernelse af sand

Sandtangen har altid siden anlæg af lystbådehavnen været en hindring for udskiftning af vand i lystbådehavnen, i færgehavnen og i Gamle Havn. Alle tre havne har været belastet af stillestående vand. Allerværst i Gamle Havn, hvor sejlklubben havde sit kloakafløb direkte ud i havnen – et problem, der dog nu er løst i forbindelse med klubbens udvidelse med baderum og toiletter og ændrede kloakforhold.

Fjernelse af sandtangen – et entreprenørproblem? Ja, måske. Men hvor gør man af sandet, og skal det gennem Kommunekemi i Nyborg? Hvad koster det? Mit forslag er: Plænen vest for lystbådehavnen skrælles af og udlægges et eller andet sted på Sydstranden, hvor der er mest behov for den.

Derefter pumpes sand op fra det ikke uddybede område af lystbådehavnen og udlægges i et jævnt lag på hele området. Arealet kultiveres med en maskine, som kommunen har stående i sin stald på Nordre Dragørvej.

Det saltholdige materiale ligger nu nederst i et kulturlag, der afsluttes med et lag sand fra sandtangen, der er den bedste grobund for sommerblomster. Man har herved skabt en blomstereng – en biodiversitet helt efter Danmarks Naturfredningsforenings forskrifter.

Sand blandes med blomsterfrø og strøs ud over arealet. Allerhelst nu i april måned. Men man kan nok gøre det når som helst.

Er der for få blå blomster, køber man nogle andre og strør som en mand fra heden. Hvem husker ikke Steen Steensen Blicher? Resultatet er, at kommunen ikke skal slå plænen. Blomsterengen passer sig selv! Og så er den smuk!

Nye broer er pontonbroer. De følger vandstanden, og det gør de både, der er fortøjet til dem, også.

Det gælder den nye udvidelse af Nordre Mole – en pontonbro inden for stenmolen – det gælder forlængelsen af færgemolen – og det gælder hele den cirkulære havn og den nye bro i lystbådehavnen.

Der skal ikke være pæle, men i stedet for fortøjningsballoner med en indbyrdes afstand på cirka tre meter.

Fortøjningsballonerne giver en fantastisk flexibilitet i havnen. I Vesthavnen i Malmø har de dette system, og det virker fantastisk godt – man vil altid kunne finde en plads at ligge på.

Den cirkulære havn er 100 meter i diameter.

Broernes dæk skal selvfølgelig være plankedæk lagt på tværs. 5/4 x 6” fyr eller lærk på en trækonstruktion hvilende på pontoner. Pontonerne fremstilles af glasfiberarmeret polyester – ligesom de både, der fortøjes ved dem. Jeg er sikker på, at bådeværftet vil være lykkeligt for at producere dem og vedligeholde dem i mange år.

Trædæk – er det ikke dyrt? Joh, jeg lavede engang nogle rækkehuse, hvis facader bestod af træ. Tømrermesteren, som var mere idérig, end de fleste, kontaktede et savværk i Dalarna. De skar det træ op, vi havde ordret, og læssede det på jernbanevagoner, som derefter blev kørt til København.

Vi kunne jo gentage spøgen!

Økonomi

Det koster jo penge – mange penge – at ændre havnen som foreslået. Moleændringer – fjernelse af sand og skabelse af en biodervicitet – nye anlægsbroer som pontonbroer og fortøjningsballoner.

Det er penge, vi ikke har – men vi kan låne dem mod garanteret tilbagebetaling indenfor en 10-årig periode.

Det er de nyskabte havnepladser, der er indtægtskilden. Der er mangel på havnepladser, og det har der været i mange år.

Når planerne er godkendt af myndighederne, vil interessen om havnepladserne være så overvældende, at man allerede på projektstadiet kan lave en preskriptionsliste, og hver færdiggjort havneplads vil fra dag et kunne indbringe fuld havneleje, som således sikrer tilbagebetaling af lånet, som ved havnens færdiggørelse går i nul.

Realisering af TænkeTankens projekt for havnen havde Dragør Kommune kunnet gennemføre før år 2010. Havde man gjort det, havde havnen været færdig i dag, og indtægterne fra de nye havnepladser ville i dag være tilfaldet kommunekassen.

I stedet for investerede kommunen i fremmede konsulentfirmaer, der rådgav kommunen på den værst tænkelige måde.

Kommunen havde tillid til konsulenternes rådgivning – den havde jo været temmelig kostbar – og resultatet er, at udvikling af havnen er gået i stå. Havnen ligger stadig hen, som den gjorde i år 2000.

Med venlig hilsen
Ole Storgaard