Vi har modtaget:
Undgå at Amager kommer under vand
Hvordan beskytter vi os bedst mod oversvømmelse af Amager fra syd og øst? Og hvad kræver det? Det ønsker vi at belyse og i samarbejde med kommuner og husejere etablere grundlaget for en drøftelse af en fælles løsninger på, hvordan vi bedst beskytter os mod vandmasserne.
4. januar 2017 oplevede Amager – og særligt Dragør »Den stille stormflod«, som opstod efter flere dages storm fra nordvest. Da vandet efter stormen løb tilbage mod Nordsøen, blev der skabt en vandstandsstigning på cirka 1,4 meter over dagligt vande i Dragør Havn. Den var meget tæt på at gå ind over de eksisterende diger omkring Drag-ør og koste borgerne i området dyrt. Og det var ifølge DMI kun, hvad der svarede til en 30-årshændelse.
Behov på dagsordenen
Hvad vil en oversvømmelse betyde? For at svare på det spørgsmål er Sund & Bælt sammen med Københavns Lufthavne i dialog med de omkringliggende kommuner, så vi sammen kan sætte behovet for stormflodssikring på dagsordenen. Hvis vi ikke gør noget, kan det risikere at ramme os alle.
Det kan betyde, at al transport til og fra lufthavnen, transport til og fra Sverige, vareleverancer og brand- og ambulancekørsel ikke vil være mulig i en periode.
Hvis der sker en oversvømmelse i øresundstunnelen, kan det tage op til flere år at udbedre de tekniske installationer.
Hvis borgerne på Amager – og særligt i Dragør – bliver ramt af oversvømmelser, vil det give vand i huse og ikke mindst kældre – og i el-skabe, der vil kortslutte. I haverne vil der blive forurenet, da det ikke kun er havvand, men også kloakvand, som presses op.
Hvad har vi gjort indtil? Allerede i 2012–14 begyndte Sund & Bælt, der ejer og driver motorvejen og jernbanen på Amager, i et samarbejde med andre interessenter, at hæve digerne på syd- og sydvest-siden af Amager. Adskillige undersøgelser viste nemlig, at tilbageskvulp fra Østersøen kunne resultere i en stormflod med en vandstand på op til 3,5–5 meter på det sydlige og sydvestlige Amager.
Digerne ved Kalvebodbroen skulle hæves til 5,9 meter, og med en digehøjde på cirka 3 meter var der behov for handling.
Nu er turen kommet til den sydlige og østlige side af Amager, hvor lufthavnen og Sund & Bælt i fremtiden skal sikres mod oversvømmelser ved en stormflod.
Bliver Amager ramt af en større oversvømmelse fra disse verdenshjørner, vil det betyde et fuldstændigt stop for brug af vores fælles infrastruktur. Der er tale om infrastruktur, som repræsenterer mange tusinde arbejdspladser og er afgørende for pendling og transport til endnu flere tusinde arbejdspladser – og derfor også er afgørende for Amager, for hovedstadsregionen – ja, hele Danmark og det sydlige Sverige.
Hvordan beskytter vi os bedst i fællesskab? Gennem de seneste år har lufthavnen og Sund & Bælt fået et større fokus på risiko for stormflod, der kan true vores anlæg med oversvømmelse. Det skyldes dels, at klimaforandringer har givet stærkere og hyppigere storme samt højere vandstand, og dels bedre viden, bedre data og bedre analyser.
Vi har derfor gennem en længere periode arbejdet med at analysere, hvordan vi bedst beskytter området og anlæggene, så en stormflod ikke kan skade – eller vil skade mindst muligt.
Vi kan gå to veje i forhold til at sikre vores værdier.
Vi har muligheder for at beskytte os ved at bygge nye eller forhøje de eksisterende volde tæt på vores anlæg. Det giver en meget lokal sikring, men udnytter ikke de mulige synergier, som fælles sikringsprojekter kan give. Ulempen ved denne løsning er, at vi risikerer at løse egne udfordringer uden at udnytte de fordele, der kan være ved at finde fælles løsninger med andre lodsejere på Amager.
