Vi har modtaget:

UNESCO 

– til glæde for hvem?

Der er heldigvis kommet rigtig godt gang i debatten om Dragør som »UNESCO-verdensarv«. Skal vi fastholde, at Dragør vil være »UNESCO-verdensarv« – eller skal vi ikke? 

Debatten har hidtil været høflig i respekt for formålet og komiteens store arbejde. Men hvor mange synes egentlig, at det er fantastisk?

Ja, det giver prestige for kommunen, og ja, det ser godt på visitkortet hos turistforeningen, og ja, det giver sikkert ekstra omsætning for kommunens turisterhverv. Men hvad med alle os andre, der skal leve med en større og større mængder turister og hvad deraf følger?

Ja, det er særdeles god markedsføring af kommunen, og det er netop essensen. Det er alt for god markedsføring, der får Dragør ind på alle lister over interessante udflugtsmål. Og idéen om, at vi kan styre turiststrømmen mod »kvalitet og bæredygtighed«, holder vist ikke. Hvem skal stå ved kommunegrænsen og sortere? 

Selv formanden for turistrådet har erkendt, at »for nogle borgere kan turismen imidlertid blive for meget ...«

At UNESCO skal udpege en lokal »Site-Manager«, der får medindflydelse på byplanlægning, bevaringsarbejde, kystsikring m.v., er en »interessant« nyhed. Så min opfordring er blot, at kommunalbestyrelsen i sin afvejning af fordele og ulemper nu tænker sig særdeles grundigt om.

Med venlig hilsen
Theis Jans

Foto: TorbenStender.

Trippeludstilling

Udstilling med Yvonne Wiese, Bettina Fellov og Pia Sharah i Dragør Havnegalleri. Læs mere

DB-keeper Mads Glæsner i kamp om bolden.

Nederlag til bundhold på udebane

Der er sket ting og sager i Rødovre i vinterpausen Læs mere

Vind cirkusbilletter

Cirkus Baldoni gæster atter Dragør. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk