Ungdommen på museum 

Kreativt skriveværksted med lokale forfatterspirer henter inspiration på Museum Amager 

Museum Amager åbner først officielt for besøgende fredag den 20. maj. Men tirsdag aften den 29. marts tyvstartede en gruppe unge inden sæsonstart. Ti unge fra Dragør Ungdomsskole havde nemlig fået lov til at besøge museet uden for åbningstid – efter mørkets frembrud. 

De unge gæster går til »Kreativt Skriveværksted« hver tirsdag aften. Her lærer de at skrive alt fra romaner til reportager. De laver skriveøvelser, giver hinanden feedback og fordyber sig i deres egne tekster og romanprojekter. 

Denne tirsdag aften stod temaet på historisk fiktion, og i den anledning havde Museum Amager tilbudt at lægge hus til undervisningen, for at eleverne for alvor kunne leve sig ind i en stemning fra en helt anden tid.

Aftenen begyndte med, at museumsinspektør Christian Aagaard gav en kort introduktion og rundvisning på museet. 

Dragtafprøvning

Alle eleverne havde i efteråret i forbindelse med historieløbet været forbi dragtudstillingen på museet, hvor to elever fra hver klasse blev klædt på i amagerdragter. Dermed gik snakken lystigt allerede fra begyndelsen om hvem, der prøvede dragterne dengang, og om hvilke dragter, der var sørgedragter, og hvilke, der var til festlig brug. 

Museets interaktive udstilling med billeder, beskrivelser og opgaver blev også taget i brug.

Efter introduktionen præsenterede Camilla Lærkesen, der underviser på skriveholdet, en historisk skriveøvelse, hvor eleverne skulle vælge et familiemedlem fra gården og skrive ud fra dennes synsvinkel. Ud over at skrive sig ind i rollen skulle eleverne også finde på, hvilken hemmelighed denne person bar på, og om de kunne betro sig til andre på gården. 

De unge fordelte sig rundt på den gamle gård og satte sig til rette med tæpper udlånt af museet til den kølige forårsaften.

Hele aftenen havde de Christian Aagaard og formidlingsinspektør Camilla Cziffery Nielsen til deres rådighed. De svarede begge velvilligt på historiske spørgsmål og forklarede blandt andet, at sengene var mindre, fordi de voksne sov halvt siddende, da fugt og kulde gav slim i lungerne, der var svært at hoste op, når man lå ned, og fordi man var bange for, at maren skulle ride én på brystet, mens man sov.

»Jeg synes, det er fedt at prøve at skrive i forskellige miljøer,« fortæller Sofie Hegelund Jacobsen, der har gået på skriveholdet, siden det blev oprettet i 2019. 

»Det giver inspiration at kunne kigge rundt og beskrive, hvad man ser. Selvom man ikke nødvendigvis skriver ordret, hvordan der ser ud, er det alligevel fedt at kunne være der og forestille sig, hvordan det var at leve dengang,« fortsætter hun.

Det hæftede museumsinspektør Christian Aagaard sig også ved, da deltagerne til slut læste deres tekster op.

»Det var ikke, fordi de havde skrevet ret mange detaljer om omgivelserne, men jeg var slet ikke i tvivl om, hvor vi var. Når de læste op, kunne jeg se gårdspladsen og de forskellige steder i stuerne for mig. De er virkelig dygtige,« fortæller Christian Aagaard, der fortsætter med ordene: 

»Det var spændende at se den inspiration, de fik af at være på museet. Det er et fedt samspil mellem lokalhistorien og fiktionens verden.«

Lokalt samarbejde

Det er ikke første gang, at eleverne på holdet har lånt lokaler ude i byen. Også sognepræst i Store Magleby Kirke Andreas Sylvest Wille har flere gange lagt hus til holdet – Guds hus, ovenikøbet. Her har de unge ligeså indrettet sig på tæpper på kirkebænkene, siddende på knæfaldet eller sågar på en bænk ude på kirkegården i mørket for at suge inspiration til sig.

»Jeg sætter virkelig pris på at bo i en lille kommune, hvor vi kan lave så mange lokale samarbejder, og hvor museet gerne åbner ekstraordinært med to medarbejdere for at give de unge en god oplevelse,« fortæller Camilla Lærkesen.

Også Christian Aagaard er glad for samarbejdet og har allerede luftet tanken om, at næste ekskursion med skriveholdet kan foregå i museets lokaler på Dragør Havn, hvor han gerne vil give et indblik i byens maritime historie og de mange skæbner, der kan skrives til live fra en barsk tid, hvor mændene sejlede
ud, mens kvinderne blev tilbage.

I pausen havde Christian Aagaard sørget for småkager og varm kakao med flødeskum.

Eleverne kunne de sidde midt i udstillingen på den gamle museumsgård med hver deres computer på skødet og forestille sig hvilke scener, der ville udspille sig på sådan en gård på sådan en tid. De gik rundt i stuerne og kiggede på indretningen, undrede sig over de små senge og talte om, hvorvidt kvinder i denne historiske kontekst mon gik med makeup eller ej. Der var sågar blevet åbnet ned til krybekælderen for de modige elever, der turde bevæge sig ned under gulvet ad den knagende trappe.