»Familiefoto« af de frivillige efter en dejlig dag. Privatfoto.
»Familiefoto« af de frivillige efter en dejlig dag. Privatfoto.

Velbesøgt Lodsens Dag

I dejlig lunt sommervejr afholdt en stor gruppe af frivillige fra Danmarks Lodsmuseums i lørdags deres traditionsrige aktivitetsdag »Lodsens Dag«, som hvert år afholdes sidste lørdag i juli måned. 

I år er det ti år siden, den aktive frivilliggruppe for første gang trak isbåden »Mågen« på land og opsatte telte til sjove, lærerige maritime aktiviteter – og dermed skabte traditionen.

Lodsens Dag skaber masser af liv på pladsen foran Danmarks Lodsmuseum. Foto: TorbenStender.
Lodsens Dag skaber masser af liv på pladsen foran Danmarks Lodsmuseum. Foto: TorbenStender.
Der prøves kræfter med ankeret. Foto: TorbenStender.
Der prøves kræfter med ankeret. Foto: TorbenStender.

Lodsens Dag blev blæst i gang kl. 11 fra lodstårnet af Amagerlands Jagthornsblæsere. Kl. 13 tog af foreningens private trompetist over og gav flotte fanfarer.

I alt 85 børn fik udleveret en søfartsbog – og med den i hånden kunne de lære om lodsernes arbejde og livet til søs.

Der var også opgaver til forældre og andre nysgerrige gæster.

Danmarks Lodsmuseum havde 273 registrerede gæster inde i selve museet, og museets frivillige anslår, at op mod 400 mennesker deltog i større eller mindre grad.

For at tiltrække lidt større børn til arrangementet var der i år nye aktiviteter: Man kunne blive testet i sjove sømandsudtryk, og man kunne gå på nettet og lære om alle Danmarks lodserier.

Der var stor trængsel ved flagboden, hvor deltagerne kunne lave sit eget lodsflag, og ved boden, hvor man kunne lave sin egen model af en lodsbåd.

Alle fik mulighed for at få en tatovering, hejse lodsflaget på isbåden »Mågen«, løfte et anker og finde lodsen gebis – og da lokale sponsorer havde doneret gaver til fiskedammen, kunne alle gå hjem med en lille ting.

Flere valgte at prøve det lidt sværere arbejde med knob, måttefletning og kompaskurs.

Og dertil underviste de erfarne frivillige både voksne og børn i reglerne til søs.

Danmarks Lodsmuseums-forenings frivilliggruppe yder en kæmpe indsats for at formidle Drag-ørs utrolige maritime kulturarv – både via dette arrangement og med renoveringen af den gamle lodsbåd »Ravnen«, hvor de videregiver en lille del af den store historie.

De frivillige står klar til at forklare og undervise. Foto: TorbenStender.
De frivillige står klar til at forklare og undervise. Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
En ny aktivitet tiltænkt de lidt større børn. Foto: TorbenStender.
En ny aktivitet tiltænkt de lidt større børn. Foto: TorbenStender.

Fotos: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk