Vi har modtaget:

Et vigtigt valg – brug din stemme

Danmark er et land, hvor vi i generationer har arbejdet for at skabe mere frihed og flere muligheder. 

Det skal vi blive ved med, for det er friheden og mulighederne, der gør det muligt for hver eneste af os at vælge det liv, vi ønsker os.

Siden Mette Frederiksen blev statsminister, har hun begrænset vores frihed og skåret i vores muligheder. 

Det er blevet dyrere at være dansker, og vores unge kan ikke længere selv vælge gymnasium. 

Vores sundhedssystem er i dyb krise, og i stedet for at indfri valgløftet fra sidste folketingsvalg om 1.000 flere sygeplejersker er der blevet langt færre. Samtidig er ventelisterne eksploderet – uden regeringen har nogen plan. Det er ikke godt nok! 

Dertil er der også på ældreområdet store udfordringer, som regeringen ikke har gjort noget ved. 

Mere frihed – flere muligheder

Venstre vil en anden vej og har derfor fremlagt velgennemarbejdede og fuldt finansierede udspil på blandt andet følgende områder: 

  • Et styrket sundhedsvæsen med borgeren i centrum 
  • Mere frihed og flere muligheder til vores ældre 
  • En grøn håndsrækning til boligejerne med turbo på omstilling væk fra gas
  • Et klimaudspil med investering i både fremtidens klima og naturen. 

Disse temaer er også meget vigtige for os som borgere lokalt i Dragør Kommune. Tænk blot på vores afhængighed af naturgas, vores stigende andel af ældre medborgere og vores udfordringer i forhold til kystsikringen. 

Du kan være med til at forandre Danmark – og Dragør Kommune – i en bedre retning tirsdag den 1. november ved at stemme på Venstre. Sådan vil du være med til at sikre en ny regering og en ny statsminister, hvor beslutninger og ansvar følges ad i stedet for at være hinandens modsætninger, som vi desværre har set med den røde regering.

Vi anbefaler, at du stemmer personligt på Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen (MF), som er opstillet i Dragør og Tårnby. 

Med venlig hilsen
Helle Barth og Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen, kommunalbestyrelses-medlemmer for Venstre,
samt Erik Skovgaard Nielsen, formand for Venstre i Dragør

 

Vi har modtaget: Folketingsvalget 2022

Morten Dreyer, formand for Dansk Folkeparti i Dragør, har indsendt et debatindlæg om folketingsvalget. Læs mere

Vi har modtaget: Forskellen på partierne

Morten Dreyer, fra Dansk Folkeparti i Dragør, har indsendt et valgindlæg. Læs mere

Vi har modtaget: Kystsikring og klima

Konservatives Katarina Ammitzbøll har indsendt et debatindlæg om de fremtidige klimaudfordringer. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk