Vi har modtaget:

Hvor blev ordentligheden af?

I min optik er det værste, der kan ske i et samfund som det danske, at helt almindelige mennesker taber troen på systemet og de politikere, som leder landet.

Danmark er bygget op omkring en tro på, at vi alle skal bidrage. Det være sig med at betale skat, samle penge ind til velgørende formål eller at være træner i den lokale fodboldklub. 

Når så »nogen« pludselig snyder Skat for 12 mia. kr. eller tiltusker sig offentlige midler, ja, så synes de fleste af os, at det ikke er i orden. For hvorfor skal jeg betale min skat, når en anden bare har snablen nede i vor fælles kasse. 

Rets- og retfærdighedsfølelsen bliver krænket. Troen på systemet forsvinder.

Og hvor mange uger ville hospitalernes ventelister egentlig kunne nedbringes, hvis vi puttede 12 mia. kr. ind der – ja, det kan man jo kun gisne om.

I det politiske liv i Danmark, det være sig både lands- og kommunalpolitisk, har vi en vis evne til at drille, udskamme og bringe emner på banen, der intet har med politik at gøre. Der gives lystigt på de sociale medier på en måde, som de færreste ville kunne se sig selv i, hvis de stod ansigt til ansigt med den, de henvender sig til.

Jeg har gennem mere end 20 år bestredet lederstillinger i det private erhvervsliv i både ind- og udland. Og jeg kan med sikkerhed sige, at hvis der blandt kolleger havde været den samme måde at kommunikere på, som politikere en gang imellem anvender, når de kommunikerer til og med hinanden, så havde det foranlediget en alvorlig samtale med chefen – og ved gentagne tilfælde en advarsel eller en afskedigelse.

Men folkevalgte politikere kan ikke fyres – og står ikke til ansvar for andre end sig selv og egen samvittighed. Men det gør det jo ikke mere ok at svine hinanden til. 

Og nu er det ikke sådan, at vi i blå blok er de rene dydsmønstre. Her bliver der også både givet og taget. Men uanset hvem, der siger og gør hvad, hvem, der starter, eller hvem, der slutter, så er konsekvensen generel træthed af os politikere. Det være sig i lokal- såvel som i landspolitik.

De seneste fem år har jeg mødt masser af vælgere. Folk, jeg kender, og folk, jeg har mødt for første gang – jyder og sjællændere – rige og fattige. 

Uanset hvad så har et fællestræk i dialogen med dem været, at de savner tilliden til os politikere. At de synes politik handler om alt andet end politik. At de ikke rigtig tror på det, vi siger. Og at vi ofte bruger mere tid på at mobbe og skælde ud end på at diskutere politik.

Det, jeg efterlyser, er ordentlighed. Og her mener jeg evnen til at holde fokus på politikken, til ikke blive personlig og så i det hele taget at tale pænt til hinanden. At vi får vort moralske kompas indstillet på, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert – og så agerer ud fra dette.

Så kan vi selvfølgelig diskutere, hvordan rigtigt og forkert ser ud, for det kan være forskelligt fra person til person. 

Men hvis vi som politikere nu forsøger at gå forrest, på tværs af politisk observans, så kan vi jo starte der.

Men uanset hvad, der er rigtigt eller forkert, så står vi lige om lidt med et folketingsvalg. Og så må vælgerne jo bestemme, hvem der fremadrettet skal lede landet. Og får rød blok et mandat til at fortsætte i regering, så er det et signal fra vælgernes side, at den førte politik siden 2019 er den, som flertallet af danskerne fortsat ønsker. Og det må vi acceptere som en del af demokratiet. 

Nu tror jeg jo ikke, det er der, vi havner, men uanset hvem som sætter sig med regeringsmagten, så er det folkets valg. Og der tror jeg selvfølgelig, at flertallet af danskerne ser den blå vej som den mest farbare.

Vi som politikere bør gå forrest. Og hæver vi barren for den gode tone, så tror jeg, at respekten og tilliden også øges fra vælgernes side.

Er ovenstående naivt? Måske. Men jeg udstiller gerne min naivitet og tro på, at vi kan gøre tingene bedre som politikere, og det starter hos en selv. Så jeg ønsker god og ordentlig valgkamp til alle, uanset politisk ståsted – med fokus på at tale ordentligt om politik og ingen skejen ud med personangreb.

Med venlig hilsen
Martin Wood Pedersen
Folketingskandidat for Konservative i Københavns Storkreds
og medlem af kommunalbestyrelsen i Dragør