Vi har modtaget:
Valgets vigtigste emne
En regering skal være i harmoni med befolkningen.
De sidste tre år har vist, at vi har en regering, som har trynet sin politik igennem – uden hensyn til regler og love. Eksemplerne er utallige.
Socialdemokratiet har her et altoverskyggende problem i denne valgkamp. Og det er statsministerens facon.
Hvad enten man accepterer, at det er en velorkestreret borgerlig kampagne hen imod et karaktermord, eller om man mener, at statsministeren fortjener hver en spids sidebemærkning, så klæber ordene »magtfuldkommen«, »stejl« og »egenrådig« til Mette Frederiksen.
Efterretningschef Findsen angiver i sin bog, der udkom forleden, at han har et særdeles anstrengt forhold til den reelle leder af Statsministeriet, frk. Berthelsen. Afsnit i bogen viser eksempler på en dårlig kemi mellem dem. Så dårlig, at da Findsen kom hjem fra en tjenesterejse til Nordmakedonien, blev han i lufthavnens ankomsthal mødt af svært bevæbnede urobetjente iført fuld udrustning med både skudsikkert visir og skudsikker vest, som var det en akut terrorsag. Og det hele skete midt imellem sagesløse turister, som derved fik en oplevelse af Danmark, de nok ikke havde ventet.
I stedet for kunne man have sendt efterretningschefen en sms med anmodning om et møde på sit kontor. Og derpå her have afhørt ham stille og roligt. Men dette ville der ikke være megen signalværdi i for en »handlekraftig« regering.
Chefkompetencer
Sagerne mod tidligere PET-chef Jacob Scharff og nu FE-chef Findsen om brudte hemmeligheder rejser et spændende spørgsmål: Hvem afgør i grunden hvad, der er hemmeligt?
På et tidspunkt vil alle efterretningsoplysninger kunne frigives, men hvem kan gøre det – og på hvilket tidspunkt?
Er det ikke chefen selv?
Når en medarbejder i en efterretningstjeneste har skrevet en rapport, så kan han vælge at sætte et stort, rødt stempel på den med fortroligt. Derpå må den kun læses af personale med de rigtige godkendelser.
Men alt kan ikke være hemmeligt til evig tid. Så på et tidspunkt vil alle sådanne sager blive gjort offentlige.
Hvis den øverste efterretningschef vælger at inddrage ikke godkendte personer i en hemmeligstemplet rapport, er det så ikke bare at bruge sin chefstilling til at afklassificere rapporten?
Hvis man fastholder, at det naturligvis er chefens egen vurdering om hvilke oplysninger, som ikke længere er essentielle for Rigets sikkerhed, så vil rød bloks tjenestemandssag aldrig kunne være rejst.
Der er behov for en ny regering, hvor anstændigheden genindføres.
Og en, som sætter fokus på inflationen og energipriserne.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti
