Nyt fra Dragør Boldklub:

To flotte sejre

Førsteseniorerne i Dragør Boldklub (DB) har i den forgangende uge spillet to opgør i københavnsserien – tirsdag den 18. august imod HB i Fælledparken og lørdag den 22. august på hjemmebanen imod KB 2.

HB–DB 1–4

DB rejste sig efter nederlaget til Vigerslev BK i første runde af københavnsserien. Udekampen imod HB blev nemlig vundet 4–1. 

Tre scoringer i første halvleg afgjorde stort set kampen. Og endnu en scoring midt i anden halvleg slukkede definitivt håbet for HB, som dog fik reduceret fem minutter før slutfløjt. 

DB-målmand Jonathan Gudmundsson fik et gult kort, kort før slutfløjt, hvilket gav ham 10 min.s udvisning – så Adrian Lillegaard Nielsen måtte iføre sig målmandshandsker og trøje. 

DB’s målscorer var, Michael Meng Rasmussen, Frederik Frost (2) og Ole Jensen.

DB–KB 2 5–2

Lørdagens kamp i københavnsserien imod KB 2, som i deres første kamp tabte til Rønne IK på Bornholm, var ekstra vigtig for DB – nu skulle det bevises, at man hørte til i københavnsserien. Og man må sige, at DB kom ud af starthullerne i en fart, som ikke er set i mange år. Efter kun 54 sek. stod der 1–0 på måltavlen. Frederik Glendorf var manden med afleveringen til Frederik Frost, som sendte bolden i kassen og scorede sit tredje mål for ugen.

KB blev spillet helt i bund og fik ikke mange chancer for at komme tilbage. 

DB var sprudlende og scorede til 2–0 efter 13 min. Målet er igen kreeret af Glendorf, som denne gang også selv havde sidste fod på bolden. KB-målmanden tabte bolden for fødderne af »Glen« – og det skal man ikke!

DB’s mål til 3–0 blev scoret af forsvarsspiller Nicolaj Strandby, som efter et hjørnespark blev sidste mand på bolden. 

Første halvleg sluttede 3–0 til DB, som ikke havde tilladt KB at komme til fadet.

2. halvleg fik dog en noget anden start. KB kom på banen med en anden indstilling og fik presset DB tilbage på banen. Men det var alligevel DB’s Kristoffer Enoch, som havde den første (og største) chance. Enoch var spillet fri foran KB’s mål, men aflsutningen gik direkte på målmanden, som fik reddet både bolden og æren. Kort efter indskiftede DB Ole Jensen som erstatning for Jannik Madsen.

Næste DB-scoring faldt efter 61 min. Mikkel Merser blev spillet op i højre side, hvorfra han smækkede bolden ind i det lille målfelt, hvor Jonathan Bligaard helt uforståligt stod fri og satte en indeside på bolden til 4–0. Hvordan, KB’s forsvar kunne overse Bligaard, er tankevækkende. Umiddelbart efter scoringen blev Bligaard erstattet af Mathias Rahbek.

Efter 65 min. blev det til 5–0 efter endnu et mål af Frederik Glendorf, som viste noget af det, han er god til. Han driblede rundt om sin modstander og udplacerede målmanden, som ikke anede sine levende råd.

Herefter var det som om, at DB tog farten af spillet. KB kom alt for tæt på DB-målet og fik reduceret til 5–1 efter 77 min. KB troede nu på muligheden og fik tre minutter efter reduceret til 5–2. Men DB stod imod i de sidste 10 min. og indkasserede en fortjent sejr på hele 5–2.

HR

HoldKampeMålscorePoint
1NB Bornholm37–27
2Kastrup BK25–16
3Dragør BK39–56
4FB37–36
5FC Udfordringen24–14
6B1903 223–14
7FC Græsrødderne22–23
8Fremad Amager 212–13
9Hvidovre IF 233–73
10Vigerslev BK23–23
11PI Fodbold34–73
12RIK33–83
13BK Skjold34–61
14KB 222–60
15HB22–80

Kommende kampe:

Pokalturneringen –  mod Gentofte Vangede Idrætsklub (fra danmarksserien). Onsdag den 26. august kl. 19.00 på hjemmebane ved Hollænderhallen

Københavnsserien – mod NB Bornholm. Lørdag den 29. august kl. 14.00 NB Bornholm på udebane i Nexø

Fik du læst?