[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Nyt fra Dragør Boldklub:

DB–Hvidovre IF 4–1

Både DB og ungdommen i A27 står overfor lokalbrag i den kommende weekend

I femte runde af københavnsserien tog Dragør Boldklub (DB) imod Hvidovre IF’s (HIF) divisionsreserver. 

Hvidovre havde en frisk 5–2-sejr over FC Udfordringen med i bagagen, mens DB fik en flot sejr på udebane over NB Bornholm i sidste spillerunde til at styrke selvtilliden. 

DB viste vilje til sejr foran det trofaste hjemmepublikum. »Vi vil det her!« 

Selvom HIF fra start lagde pres på DB, var det DB’s effektivitet og skarpe afslutninger på mål, der gjorde udslaget. 

DB’s taktik – eller på nudansk »game-plan« – var at stå lavt og lade HIF komme frem på banen. Planen holdt, og DB levede på de kontra-muligheder, der kom i løbet af kampen. 

DB bragte sig foran 1-0 på scoring af Kristoffer Enoch efter 23 min., efter en assist af Mathias Rahbek.

HIF søgte stadig DB’s mål – men deres afslutninger gik stort set alle tæt forbi målet. De afslutninger, der var inden for målrammen, tog DB’s storspillende målmand, Jonathan Gudmundsson, sig af. 

DB kom på 2–0 i første halvlegs sidste minut på en scoring af Frederik Glendorf.

Anden halvleg var kun tre minutter gammel, da unge Mathias Rahbek endelig kom på måltavlen igen. Det var Kristoffer Enoch, der sagde tak for sidst og lagde op til Rahbeks 3–0-mål. Med målet brød Rahbek en scoringspause på 13 kampe.

Bolden går i mål til 4–0 på Glendorfs »desperate« afslutning.
Bolden går i mål til 4–0 på Glendorfs »desperate« afslutning.

Målet til 4–0 var spektakulært. Frederik Glendorf lavede et genialt spark på mål fra midten af HIF’s banehalvdel – der nærmest mindede om et forsøg på at sparke bolden væk, da han var omringet. Om Glendorf bemærkede, at HIF’s målmand stod langt ude i feltet, eller om det var et desperat spark for at komme af med bolden, er uvist. Med sparket følte han bolden i mål – med en fortvivlet HIF-måmand som tilskuer.

HIF kom på måltavlen efter 78 min. Måtet til 4–1, blev sat ind efter et heftigt pres på DB-målet. 

DB blev efterfølgende presset helt i bund i de sidste 10 min. af kampen, men reddede stormen af – og de tre point.

Resultatet bringer DB helt i front i københavnsserien med 12 point. Med en målscore på 16–8 er DB den klub, der har scoret flest mål, men de otte mål, som er gået ind, skæmmer lidt. 

Lokale opgør i weekenden

Nummer to i rækken er FB, der vandt 6–0 over PI Fodbold. Kastrup, som DB skal møde på lørdag, tabte deres  kamp på udebane med 4–0 til FC Udfordringen. De ligger nu nummer fem – men har dog spillet en kamp mindre end DB.

Det er ikke bare DB, der kommer op mod de lokale rivaler i weekenden. Også i ungdomsrækkerne er der nemlig lagt op til det helt store lokalbrag. A27, som er overbygningen mellem AB Tårnby, Kastrup og Dragør, skal i såvel U/17- som U/19-rækken møde Fremad Amager Elite. Begge kampe foregår i Sundby Idrætspark, og de spilles søndag eftermiddag – kl. 14 for U/17 og kl. 16 for U/19. A27 gør det godt – hos U/17 ligger man nr. 3, medens U/19 fører sin række.

HR

HoldKampeMålscorePoint
1Dragør BK516–812
2FB515–510
3NB Bornholm516–710
4Vigerslev BK411–49
5Kastrup BK411–59
6BK Skjold513–87
7FC Udfordringen410–67
8Hvidovre IF 259–136
9B1903 235–35
10Fremad Amager 244–94
11RIK54–183
12FC Græsrødderne33–73
13KB 243–113
14PI Fodbold44–133
15HB44–111

Kommende kampe:

Københavnsserien – ude mod Kastrup BK 

Lørdag den 12. sept. kl. 14.00 på Røllikevej

Fik du læst?