Vi har modtaget:
Sikring af Sydamagers kyst
Indvinding af områder til gavn for natur og borgere
Som Dragør-borger har det været interessant at observere, hvordan borgerne på Amager har benyttet sig af de nære naturområder, det seneste års tid. At se de pakkede parkeringspladser ved Kongelundsskoven, at se de mange vandrende samt cyklende her på den sydlige del af Amager er en fornøjelse at opleve. Behovet for at komme ud i naturen og fornemme den samt den fysiske aktivitet herved er naturligt for mennesket, og mulighederne herfor bør fremmes og støttes.
I forbindelse med kystsikringen af den sydlige kyststrækning af Amager er der nu en mulighed for at øge områderne for dels som naturhabitatet dyr-, fugle- og planteliv – men desuden at få dannet arealer for rekreative aktiviteter.
Dette vil kunne udføres ved at udnytte en kyststrækning, hvor der fra naturens side gennem de seneste årtusinder er dannet varige og stabile sandbanker.
Dette kan opnås ved at oprette et dige eller dæmning, startende fra Aflandhages sydlige spids, langs kysten på de yderste sandrevler frem til Dragør Fort. Det vil danne et lavvandet areal på flere kvadratkilometer (3–5?).
Herefter kan det overlades til et eller flere af de allerede udvalgte arkitekthold at komme med forslag til udnyttelse af det indvundne areal til gavn for naturen samt Amagers borgere.
Ydersiden af diget eller dæmningen vil dertil blive en flere km lang sydvendt sandstrand til dertil knyttede rekreative aktiviteter!
Da denne kyststrækning er Natura 2000-område, bør Naturstyrelsen deltage med vejledning og rådgivning i denne del af kystsikringsprojektet.
Hele kystsikringsprojektet bør deles op i en to projekter – et fra og med Dragør Fort over havnen og frem til sydlige del af lufthavnen og et den anden vej fra kommunegrænsen i Tårnby og frem til Dragør Fort. Herved opnås der to separate opgaver, hvor der er fordele.
Projektet fra Dragør Fort til lufthavnen kan prioriteres og udføres først, da det vigtigste er at få sikret Dragør Havn og by. Finansieringen hertil bør allerede være på plads!
Det andet projekt fra Tårnbys kommunegrænse til Dragør Fort kunne derefter behandles, planlægges, besluttes samt udføres og finansieres separat.
Finansieringen af denne delstrækning kan forhandles med nabokommuner samt staten, af den grund, at dette naturhabitat samt rekreative område vil være til gavn for alle Amagers samt hovedstadens borgere.
Med venlig hilsen
Verner Fugl Stigsen