Vi har modtaget:
Et tegn fra oven?
En ny håndsrækning fra Holland
Den 30. maj 2020 er en Boing 737 fra KLM under indflyvning til Kastrup. Under piloten Roel Meirik åbenbares den meget smukke revledannelse, der strækker sig fra Aflandshage til Dragør Ny Lystbådehavn. Roel Meirik griber øjeblikket og tager et – måske historisk – foto af den meget iøjenfaldende revledannelse.
Det er store sandbanker, som naturen gennem mere end 1.000 år har dannet som værn for Dragørs sydlige kyststrækning. En kyststrækning som med stigende vandstand og hyppigere storme vil være under konstant nedbrydning.
Klitrækker som kystsikring og sandstrand
De tre arkitektforslag, der nu foreligger, lægger alle op til en løbende kystsikring af Amagers sydkyst. I takt med, at vi får råd til det (hvornår får Dragør det?), skal vi yderligere kystsikre den cirka ni kilometer lange sydvendte og udsatte kyststrækning, fordi den afsatte beløbsramme til kystsikring slet ikke rækker.
I Dragør Nyt nr. 8 (side 7, red.) har den visionære ingeniør Verner Fugl Stigsen igen fremsendt sit meget fremsynede og begavede forslag til kystsikring af Sydamager. (Læs Verner Fugl Stigsens indlæg her, red.)
Verners forslag er enkelt nok: Byg klitrækker oven på den naturlige, stabile og varige revledannelse, der løber imellem 100 og 800 m uden for sydkysten. Det vil for det første give en ni kilometer lang og ubrudt sydvendt sandstrand. Og for det andet vil det give et flere kvadratkilometer stort naturhabitat til glæde for dyre-, fugle- og plantelivet.
Hollænderne tilbage til Sydamager
De første hollændere kom til Sydamager i 1516 og lærte os blandt andet at avle grøntsager og kartofler. Måske vi kortvarigt har brug for deres hjælp igen? Hollænderne er verdensmestre i at kystsikre og bygge diger.
I Holland er kystsikring et nationalt anliggende, og alle betaler en »digeskat«.
Hollænderne var med deres ekspertise og materiel med til at bygge både Køge Bugt Strandpark og Amager Strandpark. Begge områder blev forvandlet fra ildelugtende lavtvandsområder til store rekreative naturperler med et rigt fugle- og dyreliv.
Var det derfor piloten Roel Meirik instinktivt måtte forevige den smukke og udsatte Sydkyst? Et tegn fra oven?
Fredningsforhindringer
Team Arkitema/Cowi er nu udpeget som vinder af Dragørs kystbeskyttelsesprojekt.
Teamet pegede allerede i deres indledende præsentation på, at selvom det lavvandede sydvendte område i dag er udlagt som Natura2000-område, er der indbygget muligheder og undtagelsesregler, der gør det muligt at justere på de nugældende fredningsbestemmelser.
For det første er der meget store samfundsmæssige – måske livsvigtige – hensyn knyttet til kystsikringen. Og for det andet kan en inddæmning med fremskudte diger og naturlige klitrækker udformes, så både menneskene og naturen vinder på det. Sund fornuft. Og vore efterkommere vil takke os.
Både kystsikring og mere natur
Arkitema/Cowi forudsætter, at der på hele den sydvendte strækning »bygges ud med forland« i Natura2000-området. Det kaldes at bygge »ny natur til erstatning for det, der forsvinder«.
Bedømmelsesudvalget bemærker da også: »At hvis vi ikke gør noget, forsvinder Natura2000 i takt med, at havet stiger. Med de nye forlande kan mange af de værdifulde naturområder bevares, samtidig med, at den nye natur bidrager med helt nye landskaber og rekreative muligheder.« Det kaldes i rapporten for »resiliens gennem adaptiv planlægning«.
Rapporten forudsætter dog, at den endelige udbygning af hele den sydlige kystsikring først sker i perioden 2050–2100! Det betyder måske, at mange af os nok først ser den endelige strandpark højt fra oven. Et himmelsk syn!
Økonomisk udfordring
Har vi råd til projektet? Svaret er – vi har vel ikke råd til at lade være? Og meget tyder på, at vi nu kan få en hjælpende hånd fra staten.
I finansloven for 2019 vedtog regeringen at bruge 1,1 mia. kr. til kystsikring af Vestkysten frem til 2024 – jo, det er rigtig mange milliarder, vi gennem udligningsordningen m.v. sender vestpå!
Men nu har regeringen med sin nye klimatilpasningsplan afsat yderligere 350 mio. kr. til at imødegå stormflods-katastrofer. Det er jo oplagt, at vi må bringe dette forslag om »Strandpark Sydamager« i spil. Ikke alene af hensyn til naturen, men også af hensyn til alle Amagers beboere og de vitale hensyn til Metro, lufthavnen, motorvejsnettet m.v.
Vand kender ikke kommunegrænser. Det er ikke kun en opgave for en lille fattig og nødlidende kommune som Dragør. Det er også en samfundsmæssig opgave. Ligesom i Holland.
Et tegn fra oven
Roel Meirik, den hollandske pilot, fik med sit smukke luftfoto åbnet vore og ingeniørens øjne for den oplagte mulighed, der åbenbarer sig langs hele Sydamagers kyststrækning.
De tusinde år gamle sandbanker kan danne det naturlige fundament for en ni kilometer lang, smuk kystsikring og sandstrand, som sikrer os og vore børn mod 1.000-års-hændelsen. Vi vil kunne sove roligere om natten. Alle vil bevare deres havudsigt og ejendomsværdi. Og samtidig vil vi blive forskånet for den årlige kamp og udgift for oprensning af Mormorstranden.
Jo, det himmelske foto var et tegn fra oven. Lad os gribe åbenbaringen.
Med venlig hilsen
Flemming Blønd
Cand.jur.