Støtte til sport og kultur

Børne-, Fritids- og Kulturudvalget uddelte sidste onsdag midler fra Kultur- og Eventpuljen

Selvom smittetallet i Dragør betyder, at arrangementer enten aflyses eller udskydes, har det ikke taget modet fra kultur- og idrætslivet.

Så Børne-, Fritids- og Kulturudvalget kunne således onsdag den 2. juni uddele kommunale støttemidler fra Kultur- og Eventpuljen til to arrangementer.

 

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Støttemodtagerne

Dragør Kulturnat er tilbage efter et års, ufrivillig coronapause. Arrangementet vil efter planen finde sted fredag den 10. september.

Initiativtageren til kulturnatten, Kim Dupont, fik bevilget 11.000 kr. i støtte til markedsføring af eventen, Dragør Kulturnat. 

Dragør Boldklub blev tildelt 15.000 kr. til for ungdomsspillere – sammen med talentsamarbejdet A27 – at afholde Amagermesterskaberne i fodbold. Arrangementet er allerede blevet afviklet. Det foregik i den forgangne weekend, lørdag den 5. og søndag den 6. juni, med omkring 300 aktive ungdomsspillere. 

Med onsdagens støttetilsagn er der i år frem til i dag uddelt 78.500 kr. i støtte til kultur- og eventsarrangementer. Det betyder, at der nu er knap 87.500 kr. tilbage i puljen.

TM

Fik du læst?