Sild, Dragør og bølger

Udstilling på Nordstrandskolen

Så blev det endelig tid til sild i lange baner. På Nordstrandskolens bare mure hænger der nu, til offentlig skue, en lang række billeder med sild som tema. 

Der blev på fornem vis afholdt fernisering på udstillingen om eftermiddagen onsdag den 16. juni, hvor borgmester Helle Barth klippede snoren over – som det sig hør og bør til klapsalver, hujen og hurra-råb. 

Som borgmesteren sagde i sin åbningstale var det hendes første officielle gerning, og hun roste det fine projekt på den skole, som hun selv har gået på som barn. Hun understregede i talen det spændende projekt, der kombinerede bevægelse, kreativitet og fordybelse, som børnene har kunnet opleve i det anderledes undervisningsforløb.

Måden, eleverne udtrykte sig på i kunstværkerne, hedder action painting – og de spændte elever fra 5. årgang, som havde udført værkerne, fortalte stolt deres forældre og andre interesserede, hvordan de med koste havde malet over temaet »sild, Dragør og bølger«. Eleverne havde syet sild i alle former, som boltrede sig på malerierne i bølgerne. 

Kunstformidler Annette Lindroos, der er formand i Kunstforeningen Refleksioner, indledte sin tale med at fortælle om middelalderen, hvor Øresund var centrum for et fantastisk sildeeventyr, der har været med til at grundlægge Dragør. 

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
I middelalderen sagde man, at silden stod så tæt i Øresund, at man kunne plante en hellebard (en middelalderlig stridsøkse i sildestimerne). Og det hele gik op i en højere enhed, da Helle Barth tog over i sin tale og fortsatte med at sige, at silden har været forudsætningen, Dragør er resultatet og bølgerne er fremdriften.

Samarbejdsprojekt

Projektet er idéudviklet og faciliteret af Kunstforeningen Refleksioner og er støttet af Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond samt Nordstrandskolen.

For Kunstforeningen Refleksioner i Dragør, hvor man tager afsæt i lokalhistorien, var det naturligt, at det stedspecifikke kunstforløb skulle handle om sild.

Det hele startede i forårsmånederne. 70 elever har deltaget i »huskunsterforløbet« sammen med billedkunster Jesper Aabille.

Fremtidige kunstner?

Billedet af træsnittet »Olaus Magnus’ sildefangst« fra 1500-tallet, har været afsæt for kunstprojektet, og det kunne også ses afbildet i elevernes linoleumstryk.

Billedkunstner Jesper Aabille viste også stolt, hvordan eleverne med fine nuancer i bølgerne blå har formået at skabe smukke kunstværker.

Hvem ved, om der gemmer sig på en Per Kirkeby eller Olafur Eliasson i Dragør?

Ferniseringen sluttede af med uddeling af Salte Fisk.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?