[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Aktiv sommer på havnen

I den førstkommende weekend vender Öresundsmarkedet tilbage til Dragør Havn. Meteorologerne spår sol og varme, medens stadeholderne weekenden igennem vil sørge for lidt af hvert til at stille sult, tørst og indkøb med. Boderne er på havnen fredag til søndag, den 23.–25. juli, og løbende over dagene vil der være liveoptræden af Eamonn og Sune Duo samt Fars Kazoo – ligesom DJ Nick traditionen tro lørdag sørger for god stemning.

Det er anden gang denne sommer, at havnen danner baggrund for markedet.

Kommende weekender

Der meldes om en hel del weekend-arrangementer omkring Dragør Havn. Aktivitetskalenderen med de på redaktionen p.t. kendte arrangementer dækker tiden helt frem til midten af august måned, hvor en gammel kending har meldt sin ankomst.

Lørdag den 30. juli afholder Danmarks Lodsmuseum Lodsens Dag på havnen.

I weekenden den 6.–8. august kommer Öresundsmarkedet igen for tredje og sidste gang i år – og i weekenden efter, den 14.–15. august, vender den traditionrige Dragør Havnefest tilbage efter at have holdt et års coronapause.

Der er således lagt op til en varm sommer med masser af stemning og aktivitet på Dragør Havn.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?