[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Nyt fra Dragør Tennis:

Guld, sølv og bronze til juniorholdene

Juniorerne fra Dragør Tennis klarede sig på fornemste vis, da de i den forgangne weekend spillede slutspil i holdkampturneringen. Det gik endda så godt, at alle hold kom hjem med medaljer.

De fire juniorhold havde kvalificeret sig til slutspillet ved puljespil i løbet af sommeren. Og i weekenden skulle der spilles finaler om topplaceringerne.

En tennisholdkamp består af fire singler og to doubler.

U/16-holdet stod over i semifinalen for at gå direkte til finalen, hvor de mødte Slagelse. Efter singlekampene stod det 3–1 til de fire spillere Oliver Dehn-Christoffersen, Rasmus Vestentoft, Asta Krøyer Jørgensen og Sebastian Lauritsen, der udgjorde Dragør-holdet. Og da det i doublerne blev til to sikre sejre til Dragør, endte holdet med guldet.

I U/14-rækken havde Dragør Tennis to hold med i slutspillet – fordelt på et pige- og et drengehold. 

Pigerne spillede fredag aften en flot kvartfinale, som endte med sejr på 5–1. Semifinalen, der blev spillet tidligt lørdag morgen, endte desværre det et nederlag på 5–1 mod et stærkt spillende hold fra Allerød. Søstrene Mathilde og Mille Brinkgaard stod for den enlige Dragør-sejr i double.

U/14-drengene stod over i kvartfinalen, og havde derfor fordelen ved at møde veludhvilet op til semifinale lørdag morgen. Her vandt de sikkert over Lyngby og var dermed klar til finale mod Allerød-holdet.

I finalen stod det 2–2 efter single-kampene med sejre til Gustav Blok Clevin og Bastian Stensgaard Lyngbo. Nu skulle det hele afgøres i doublerne, som faldt ud med en sejr til hvert hold. Da Allerød samlet set havde vundet et enkelt set mere Dragør, blev det dem, som tog guldet, mens Dragør måtte »nøjes« med sølv.

Til gengæld blev det også til en 3.-plads til Dragør, da pigerne vandt deres bronzekamp mod Lyngby.

Dragørs U/10-drenge spillede semifinale mod Virum-Sorgenfri. Det blev en tæt kamp med mange sæt afgjort i tiebreak. Desværre viste resultatet 4–2 til Virum-Sorgenfri, da kampen var slut – og så skulle der spilles om bronze. Her var drengene dog suveræne og vandt 6–0 over Ringsted.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?