Nyt fra kegleklubben VSK:
Tilbage på banen
Efter en længere coronapause er kegleturneringen tilbage. Og fra VSK-spillerne udtrykkes stor glæde over igen at kunne komme ud på banen.
VSK spiller i 2. division øst. Holdet mødte i sæsonens første kamp, lørdag den 11. september, Haslev – og selvom resultatet var tæt, gik det desværre ikke så godt.
Haslevs første spiller, Daniel Altenburg, vandt med 914 kegler over Allan Mogensen, der fik 901 kegler, hvilket ellers er et godt resultat på udebane.
Michelle Christensen vandt med 860 kegler over VSK’s Alice Gad, der måtte nøjes med 843 kegler.
Hjemmeholdets Henry Hansen vandt med 880 kegler over John Nielsen, der fik 869 kegler.
Endelig var der et lyspunkt for VSK. Christian Schrøder fra Haslev tabte efter hård kamp med 894 kegler til Lene Petersen, der fik 896 kegler og to point til VSK.
VSK tabte kampen med 8–2. Keglerne blev 3.548–3.509.
Der var kamp igen allerede dagen efter. Søndag den 12. september mødte VSK i Grøndalscentret Kifa 1.
Kifas Michael Kreutzfeldt lagde hårdt ud. Han vandt med 907 kegler over en ellers godt kæmpende Jørgen Risnæs, der fik 904 kegler.
Brian Kisum fortsatte for hjemmeholdet. Han fik 918 kegler og vandt over VSK’s Allan Mogensen, der fik 891 kegler.
Også Louise Jørgensen spillede en god kamp for Kifa. Hun fik 904 kegler, mens hendes modstander, John Nielsen, fik 872 kegler.
Birgitte Kreutzfeldt vandt i det sidste opgør over Lene Petersen med keglerne 919–899.
VSK måtte således også denne dag tage hjem med et nederlag, denne gang på 10–0. Keglerne blev 3.648–3.566.
VSK er med de to omtalte nederlag ikke kommet så godt fra start. Men de to point fra den første kamp rækker alligevel til en 5.-plads ud af de syv hold, der spiller i rækken.
VSK’s to modstandere topper tabellen. Haslev ligger på øverst med 14 point efter to kampe, mens Kifa 1 ligger toer med 10 point efter et enkelt opgør.
De to Roskilde-hold RKK 2 og RKK 3 ligger sidst. Begge hold har nul point. Det bør dog dertil nævnes, at RKK 3 endnu ikke har været i kamp.