
Vi har modtaget:
Nyt affaldsregulativ
Regulativet sendes nu i offentlig høring
Som denne orientering vil vise, så er affaldsordning ikke længere bare at samle alt i skraldebøtten – og så lade Amager Ressourcecenter om resten til en pris på godt 1.000 kr. årligt med 52 ugentlige tømninger. Alt inkluderet.
Som led i den nye affaldsordning er der blevet ud-arbejdet et nyt affaldsregulativ, der er tilpasset de nye affaldstyper og efterlever den gældende affaldsbekendtgørelse, som regeringen har krævet.
Det bliver nødvendigt at holde tungen lige i munden, når reglerne træder i kraft i 2022 – ikke mindst §§10 til 28, der omhandler ordning for madaffald, papir-, glas-, metal-, pap-, plast-, mad- og drikkekarton-, tekstil-, have-, bygge- og anlægs-, PVC-affald, imprægneret træ, affald af elektriske og elektroniske produkter, bærbare batterier og akkumulatorer, farligt affald, genbrugspladsen, storskrald samt øvrigt restaffald og henteordning for restaffald.
Straf
Man skal nok ikke lade yngste barn om at bære affaldet ud. Der skal nemlig være sikkerhed for, at reglerne følges. Gentagne fejl kan indvolvere straf – og det menes alvorligt. Der er i §6 en straframme på 2 års fængsel.
Reglementet er på over 40 tætskrevne krav, og indeholder for eksempel i §19 (Øvrigt restaffald) et krav om: »Som restaffald sorteres affald, som ikke er omfattet af andre etablerede indsamlings- eller anvisningsordninger, dvs. affald, som ikke egner sig til genbrug eller genanvendelse, ikke er farligt eller ikke er omfattet af en ordning med producentansvar.«
Det er vel en diffination, som alle vi borgere har på rygraden …
Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen.
Prisen håndtering af renovation forventes at stige med mere end 100% til godt 2.000 kr. årligt
Det er ejendommeligt, at miljøstyrelsens krav om affaldshåndtering fuldstændig ser bort fra, at man i dag har robotter, som bedre kan sortere affaldet, end mange borgere kan, og endda også kan gøre det langt billigere.
Nu sendes sagen i høring, og derefter skal den endelig vedtages til ikrafttræden medio 2022.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Formand for By-, Erhvervs- og Planudvalget