[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Højvande igen

For anden gang i år var der høj vandstand i Dragør Havn – denne gang holdt vandet sig dog ikke i havnebassinet.

Mandag blev vandet presset ind i de indre farvande af den stærke vind, der kom fra vest søndag aften. Vinden drejede i løbet af natten og mandag morgen over i nordvest. Omkring kl. 7 mandag morgen blev der målt vindstød på 26,3 m/s – hvilket svarer til stormstyrke.

Vinden lagde sig i løbet af formiddagen, og det betød, at vandet, der af vinden var blevet presset ind i Østersøen, på sin vej tilbage fik vandstanden i havnebassinet til at stige.

Da vinden var på sit højeste mandag morgen, var vandstanden 6 cm under daglig vande. I løbet af formiddagen steg vandstanden hurtigt. Således var vandstanden 77 cm over daglig vande kl. 12.30. Vandstanden toppede kl. 19.30 med 80 cm over daglig vande.

Ifølge DMI’s prognose skal man forvente høj vandstand i Dragør igen torsdag eftermiddag og aften, hvor de anslår, at vandstanden vil toppe mellem 66 og 69 cm over daglig vande. 

TM

Fik du læst?