[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Ny ridekortsordning

Med nye regler ønsker Naturstyrelsen at forenkle ordning med ridekort

Fra tirsdag den 1. februar udgår det tidligere erhvervsridekort. I stedet for stilles nu krav om, at alle over 15 år, som ønsker at ride i Jægersborg Dyrehave, Jægersborg Hegn, Kongelunden eller på Kalvebod Fælled, erhverver sig et personligt ridekort. Kravet gælder også for galopryttere og ryttere, som rider i tilknytning til områdernes rideetablissementer. 

Alle ryttere, uanset om man rider på egen hest eller en andens hest, skal altså fremover sørge for at have erhvervet sig et personligt ridekort, inden man sætter sig til hest. Kortet skal altid medbringes og kunne fremvises for Naturstyrelsens personale sammen med gyldigt id.

Gratis for børn under 15 år

I den nye ordning for ridekort har Naturstyrelsen gjort det gratis for børn og unge under 15 år at ride i skoven. Dog skal de unge ryttere, som alle andre ryttere, forgående have sat sig ind i reglerne for at ride i naturen. I forbindelse hermed appellerer Naturstyrelsen til, at voksne ryttere omkring de unge lærer fra sig, så naturen ikke lider overlast, og til, at man i de meget benyttede områder husker at tage hensyn til andre brugere.

Begrundelse for nyt kort

Med det personlige ridekort gives vigtig information om, hvordan man skal gebærde sig til hest i de pågældende naturområder, hvortil Naturstyrelsen med den nye ordning får en indtægt til opretholdelse af standarden omkring ridestierne. 

Naturstyrelsens krav om køb af ridekort sker med hjemmel i Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen.

Ridekort kan erhverves via Naturstyrelsens hjemmeside, hvorpå man også kan finde regler for ridning.

 

Fik du læst?