[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Polarskole-projekt

7.D på Nordstrandskolen vinder Polarskolens pointkonkurrence

De seneste tre uger har alle 7.-klasser i Dragør på skift haft en uges undervisning på Polarskolen. Her har de lært om Arktis, Færøerne og Grønland. 

Hele ugen har været dedikeret til polarundervisning. I geografiundervisningen er der blevet talt om klima, i madkundskab om lokale specialiteter og i biologi om dyreliv, mens elever i timerne med samfundsfag er blevet klogere på de politiske forhold i rigsfællesskabet. Dertil har man under hele forløbet som en ekstra motivation haft en pointkonkurrence. 

Ugen igennem kæmpede eleverne mod hinanden på viden og teamwork – og sidste dag konkurrerede de imod hinanden på Kongelundsfortet i kampen om Nordpolen. 

Polarskolen er arrangeret i samarbejde med Dragør Ungdomsskole og gennemført i samarbejde med lærerne. 

Vinderklassen

I år var det 7.D fra Nordstrandskolen, der i pointkonkurrencen rendte med førstepladsen og en præmie i form af en sælsafari med ungdomsskolen og polarfarer Gregers Gjersøe, der har lavet undervisningsmaterialet til Polarskolen – ham har eleverne også mødt undervejs i forløbet, hvor han har delt fortællinger om sine ekspeditioner til Grønland og Syd-polen.  

På andenpladsen kom 7.A fra Dragør Skole, og på tredjepladsen 7.C fra Store Magleby Skole. 

Administrationen på skolebænken

En fast del af polarskole-forløbet er, at de unge skal tilegne sig så megen viden om et specifikt emne, at de kan videreformidle den til elever, der er yngre end dem selv.

Til en besøgsdag skal de forberede en undervisning og en øvelse eller quiz, som de kan videreformidle til andre. Men i år var det på grund af corona-restriktioner ikke muligt at blande klasserne, og derfor måtte ledere og politikere træde til for at høre oplæggene og spise smagsprøverne.

På besøgsdagen på Store Magleby Skole blev der serveret smagsprøver på grønlandsk mad med tørfisk, grindekød og -spæk.

Lisbeth Dam Larsen, der er skoleudvalgsformand og medlem af kommunalbestyrelsen, deltog sammen med borgmester Kenneth Gøtterup.

Og skoleudvalgsformanden var bestemt ikke ked af, at hun fik muligheden for at se Polarskolen i aktion.

»Det er både lærerigt og en stor oplevelse som udvalgsformand at blive inviteret til elevernes fremlæggelser og se de mange forskellige emnestande. Det er fantastisk givende at se, hvor meget eleverne går op i emnet,« fortæller Lisbeth Dam Larsen.

Borgmester Kenneth Gøtterup roser på de sociale medier Dragørs lærere for allerede for mange år siden at have startet polarskoleforløbet op – længe inden det blev et krav i undervisningen.

CL

Fik du læst?