Dragør Borgerforening
Efter nogle triste coronaår genoptog Dragør Borgerforening på deres mandagsmøde den 23. maj en dejlige tradition, nemlig borgerforeningens uddeling af donationer til foreninger i Dragør. Og da, det ikke havde været muligt at holde traditionen med uddelingen af donationer under pandemien, var der i år tale om ekstra store beløb.
Foreningerne, der modtog støtten, er meget forskellige, hvilket det ifølge Dragør Borgerforening også har været hensigten. Man har nemlig et valgt foreningerne, således at rigtig mange af Dragørs borgere kan få glæde af donationerne.
Mandagsmødet blev afsluttet af en lille koncert fra Dragør Gospelkor, der takkede for støtten ved at synge tre sange fra dette års repertoire.
Årets donationer gik til:
Dragørkoret
Blushøjspejderne
Itosu-Kai Karate Klub
Levende Låger
Enggårdens Venner
Lodsbåden 202’s Venner
Cykling uden alder
Dragør Gospelkor