Vi har modtaget:

Dragørværdier – havnens intimitet

Dragør Gamle Havn er ubetinget den største Dragørværdi og en meget vigtig kulturarv. Hele havneområdet omfatter i dag den gamle havn, færgehavnen og lystbådehavnen anlagt i forbindelse med færgehavnen. Lystbådehavnen ligger ved et opfyldt areal, som er blevet til en stor grønning fri for bebyggelse. På den måde er udsigten til Øresund bevaret. 

I den gamle historiske havn er bevaret en oprindelig struktur af mindre bassiner og moler – og havnen er med rette det mest omdebatterede sted i kommunen, fordi den er fælles og har central beliggenhed og intim atmosfære. I 2002 var der plan om at bygge boliger på havnen, men det blev opgivet på grund af protester fra borgerne. I 2009 kom så Lokalplan 70, som fastlagde området til overvejende havneerhverv. Bebyggelsen skulle være lav inderst mod byen (maks. 6,0 m ved værft og 2,9 m i skurby) – for at tage hensyn til de gamle fredede maritime bygninger (lodsstation, pakhus og museum) på maks. 7,5 m. 

Yderst ved færgehavnen fastlagde lokalplanen mulighed for højere værkstedslignende bygninger (maks. 8,5 m) – det mål som anvendes ved det nye værft. 

Den intime stemning

I dag kan man tydeligt se, at det nye værfts industri-/lagerhaller er dominerende i forhold til havnens oprindelige lave byprofil. Det skyldes, at lokalplanen ikke indeholdt tilstrækkeligt detaljerede anvisninger for bygningernes udformning med hensyn til størrelse og højde. En fordel er dog, at man har fastholdt en maritim anvendelse nær ved vand og sund.

Den gamle havn er det mest besøgte fælles område for os lokale og for folk udefra. Det er uden tvivl på grund af havnens særlige intime stemning. Man oplever havnelivet og bådene tæt på i små bassiner, som omsluttes af moler, placeret nøjagtig samme sted som i sejlskibstiden i 1800-tallet. Man ser de fredede gule havnebygninger, der står som forposter med samme arkitektur, som i den gamle bydel. Området med skurbyen og det gamle værft har bevaret en særlig tæt karakter – lidt rodet og aktiv og ikke for friseret.

Lokalplanen fastlægger mulighed for mange flere nye skure helt ud til parkeringspladsen syd for den eksisterende skurby. Arealet bør bevares som en ubebygget grønning med frit udsyn til den selvgroede skurby. Arealet er kulturhistorisk værdifuld, fordi det er en del af den tidligere stejleplads til fiskenet. Og det hænger naturligt sammen med de bevarede stejlerækker vest for skurbyen.

Grunden med det gamle bådeværft har nærmest havnens bedste beliggenhed. Den fremtidige anvendelse kræver derfor stor omtanke og indføling i stedets miljø. Værftets ældste bygning er fra 1913 og har bevaringsværdig som maritim kulturarv. Den gamle værftsbygning bør istandsættes og genanvendes til formål, der kan indpasses uden at ændre husets robuste atmosfære. Erfaringer tyder på, at renovering ofte er mindre ressourcekrævende, end nedrivning og nybyggeri.

Værftets bygning af gasbeton fra perioden 1961 skæmmer ved sin udformning og beliggenhed tæt op ad lodstårnet, byens vartegn – ved at nedrive denne gasbetonbygning kan der genskabes en fri åben forbindelse mellem stejlepladsen, havnepladsen og fiskerikajens havnebassin foran lodstårnet.

Den gamle havn bør bevare sin status som kommunens fælles område for alle byens borgere. For at opretholde en identitetsfølelse er det vigtigt at bevare alle de værdier, der kendetegner havnen og tage hensyn til helheden – det bestående miljø og den intime stemning.

Med venlig hilsen
Jan Engell
Byplanarkitekt
Magstræde 4