Vi har modtaget:

Køb ind lokalt

Som Dragør Nyt skriver, bør vi handle lokalt.

Det gør vi også meget gerne. De briller, vi har på, er købt hos Rsoptik, og slagterne hedder Slagter Ravn og ikke mindst Joachim fra Sydstrandens Slagter. Det tøj, vi har på, er købt lokalt, og jeg bruger jævnligt den lokale »fodtusse«. 

Bageren ligger på Engvej. Og når vi skal købe grønt, frugt og blomster foregår det altid hos Søndergårdens Købmand. Her er friskt grønt, altid god frugt, altid friske blomster, og sidst – men ikke mindst – en fremragende service. Ja, service får man ikke i et supermarked, men dog god betjening. 

Vi besøger også tit de lokale restauranter. Hvad skal vi til den store by for, når vi har det hele lokalt. 

Især under covid-19 var vor redningsplanke Gökhan Aslan i Søndergårdens Købmand. Det er næsten sorgens dag, når han lukker butikken ned for vinteren, men hver gang må vi så bare glæde os til, han genåbner om foråret. 

Til sidst – husk også de små stader ved gårdene. Her er der også gode varer.

Med venlig hilsen
Anni og Steen Olsen
Fasanvænget 78

 

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?