[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Sankthansbål
Med hastige skridt nærmer midsommeren sig – og flere steder i byen er der allerede gjort klar til bål.
Meteorologerne ved DMI lover, ved Dragør Nyts deadline mandag, tørvejr hele dagen torsdag den 23. juni, og ifølge prognosen vil solnedgangen kl. 21.56 endda kunne nydes i klart vejr og omkring 18–19 graders varme.
Dragør Bådelaug, Færgevej 8, holder fast i traditionen med bål ved klubhuset ved solnedgang og har musikalsk akkompagnement, når Midsommervisen skal synges.
Også i Søvang vil sankthansaften blive markeret med bål – og fakkeloptog.
Kl. 20.30 på sportspladsen i Søvang uddeles der fakler til de fremmødte, som derefter begiver sig af sted mod bålpladsen, der ligger ud for adressen Poppelvej 78A. Optoget forventes at nå bålpladsen cirka kl. 20.45, hvorefter bålet straks vil blive tændt.
Båltaler ved dette arrangement er borgmester Kenneth Gøtterup.