Vi har modtaget:

Klar til turistsæsonen

Efter stilstanden under coronatiden, hvor »skibet« – skulpturen Dragør-båden på Nordre Væl har stået uden vand, er det nu dejligt, at vandtilførslen er blevet genetableret.

Uden vand har skulpturen givet besøgende, turister og ikke mindst vore egne borgere et billede af en kommune, som har opgivet ævret, alt imens har skulpturens vandbassin virket som en større affaldsbøtte. Det var årsagen til at Dansk Folkeparti valgte at rejse sagen.

Skulpturen er skabt af kunstneren Poul Isbak. Den blev i 1999 doneret til Dragør Kommune af Ny Carlsbergfonden med stor økonomisk støtte fra skibsreder Per Henriksen og rederiet Mercandia.

Nu kan der være enkelte, som ikke finder, at reetableringen er relevant i lyset af kommunens nuværende økonomiske situation. Men for sammenhængskraften i en kommune er det oftest de små ting, som er væsentlige.

En stor tak til borgmesteren og til forvaltningen.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Formand for Dansk Folkeparti i Dragør

 

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?