Vi har modtaget:

Badehotellets udbygning

Udbygningen af Dragør Badehotel er planlagt med træfacader, der overhovedet ikke passer ind i den oprindelige byggestil. 

Man kan ikke kritisere, at et lille, gammelt badehotel skal udvides for økonomisk at være rentabelt – men at tilbygningerne skal afvige så meget fra den oprindelige byggestil, at det oprindelige gamle badehotel kvæles af uskønne tilbygninger, det er forkasteligt.

Hotellet bør kontakte en uddannet arkitekt MAA (uddannet på arkademiets arkitektskole), som har forstand på bevaringsværdige miljøer. 

Hele kvarteret omkring hotellet er i oprør over dette uforsvarlige tiltag. Der må være folk i kommunens forvaltning, der arbejder bevidst på bevaring af byens værdier. 

Udvidelsen bør ske i samme byggestil, som det oprindelige gamle badehotel har. Det er direkte ubegavet at ødelægge det fine, gamle badehotel.

Med venlig hilsen
Palle Christoffersen
Drogdensvej 29

 

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?