Film i Dragør Bio
Den danske komedie »Alle for fire« vises onsdag den 24. august kl. 20.
Den danske animationsfilmen »Lille Allan – Den menneskelige antenne« vises søndag den 28. august kl. 14.
Danmarkspremiere
Dramaet »Bamse« har danmarkspremiere i Dragør Bio torsdag den 25. august kl. 20. Filmen vises igen dagen efter, fredag den 26. august, kl. 20, søndag den 28. august kl. 18.30, mandag den 29. august kl. 20, tirsdag den 30. august kl. 14 (matiné), igen samme dag kl. 20 samt onsdag den 31. august og torsdag den 1. september kl. 20.
»Bamse« er en del af Biografklub Danmark.
Alle for fire
Alt ånder fred og idyl hos brødrene Timo og Ralf. De hænger ud med deres gamle ven, Martin, der har lagt sin fortid som politimand bag sig og har fået job i hospitalsvæsenet.
Timo er flyttet ind hos kæresten Lonnie igen, og hans og Ralfs små kup kører som smurt. Lige indtil den dag Timo opdager, at Lonnies fremtidsplaner ikke involverer ham længere.
Timo får nu brug for alle kneb – og i særdeleshed Ralf og Martin, hvis han skal vinde Lonnie tilbage – det bliver deres mest dumdristige kup nogensinde.
Lille Allan – Den menneskelige antenne
Da Lille Allans forældre bliver skilt, er han tvunget til at flytte til en helt ny by med sin far.
Hans desperate jagt på nye venner fører til, at han pludselig agerer menneskelig antenne for sin ældre, UFO-besatte underbo, Helge. Da det tankelæsende rumvæsen, Maiken, nødlander hos dem, opstår et unikt venskab, som Allan ikke vil undvære.
Men Lille Allan må hjælpe hende hjem, for han er ikke den eneste, der er interesseret i Maiken. En gal samler er også på sporet og vil have svar på det ældgamle spørgsmål: Er der liv i rummet – og kan det udstoppes?
Sammen med Helge må Lille Allan – og også Maiken selv – bruge alle kneb for, at Maiken ikke lander i samlerens hænder.
Bamse
»Bamse« er en hyldest til den folkekære danske musiker, der står bag klassikerne Vimmersvej, Hvorfor går Louise til bal og I en lille båd, der gynger og mange flere.
Bag det varme smil og smækbukserne gemte der sig en stærk og rørende fortælling om en mands livslange stræben efter anerkendelse og kærlighed.
Flemming Bamse Jørgensen blev som den eneste af 12 søskende bortadopteret. Hans adoptivfar ønskede, at han skulle overtage familiens fabrik, men han valgte til faderens skuffelse musikken og blev frontmand i gruppen Bamses Venner. Og denne splittede baggrund sætter dybe spor i Flemming Bamse Jørgensens liv.
»Bamse« er et varmt og menneskeligt drama, der med Bamses største hits som lydtæppe fortæller hans livshistorie.
I rollen som Flemming Bamse Jørgensen ses skuespilleren Anders W. Berthelsen.