Vi har modtaget:
Den økonomiske virkelighed
Et nyt år og Budget 2023 er i fuld gang.
I januar måned afholdes det årlige møde i Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomiske situation, hvor økonomiudvalgenes medlemmer deltager. Derfor er det også et naturligt tidspunkt på året,
at vi som politikere ser nærmere på, hvad der venter i horisonten, og hvordan sidste år gik.
Forventning om balance
Vi har endnu ikke fået det endelige regnskabsresultat for 2022. Men den foreløbige prognose viser, at vi i Dragør kommer ud med et regnskab i balance.
Faktisk tyder alt på, at vi kommer ud med et mindre forbrug i omegnen af 8 mio. kr. Dermed bliver det planlagte kassetræk også mindre.
Det er rigtigt godt, men det har også været et år med et højt fokus på vores budgetstyring, blandt alle partier.
Allerede i marts måned stod det klart, at hvis kommunens nuværende forbrug ville fortsætte, ville vi komme ud af 2022 med et stort merforbrug på cirka 10 mio. kr. Det var primært et højt forbrug på ældreområdet og på det specialiserede børneområde. Derfor blev lederne bedt om at udarbejde handleplaner og tiltag til, der kunne sikre, at budgettet blev overholdt.
Det, at der fra dag et er strammet op med et skarpt politisk fokus fra alle udvalg, har haft stor betydning for det endelige resultat.
Likviditeten
I 2020 stod Dragør i en ekstra ordinær udfordring med lav likviditet.
I skrivende stund har Drag-ør en gennemsnitlig kassebeholdning på cirka 80 mio. kr., og den politiske målsætning er, at vi løbende skal have mindst 50 mio. kr. i kassen.
Det, vi skal huske, er, at vi set hen over fire år har brug for 140 mio. kr. til at vedligeholde bygninger, veje og kloakker m.v. med vores nuværende servicenivau. Vi bruger ikke lige mange penge hvert år, og derfor vil en del af dem ligge i kassen og afvente næste års opgaver.
Vi er godt på vej til at sikre Dragør Kommunes kassebeholdning. Men vi er ikke i mål, og der skal være et politisk fokus på, at vores kassebeholdning ikke drænes.
Det generelle pres på kommunerne
Det er meget mørke skyer, der er over kommunerne i disse år.
Ved budgetaftalen mellem KL og regeringen i sommeren 2022 blev der i det store hele ikke givet midler til kommunerne. Kommunernes samlede økonomi blev kun løftet med 1,3 mia. kr.
Ved det netop overstået økonomiske møde i KL var budskabet også klart. Udgifterne i kommunerne stiger i de kommende år, og der kommer færre midler til kommunerne.
Samtidig har borgerne en forventning om højere service og kvalitet, og der kan opstå modsætning mellem borgernes forventninger og kommunernes muligheder. Det stiller krav til, at politikerne vil prioritere i kommunens opgaver og har modet til at melde klart ud, hvad der prioriteres i den enkelte kommune.
Dragørs situation
Ovenstående pres på de danske kommuner kan vi desværre tydeligt genkende i Dragør.
Vores store udfordringer er at få skabt det tilstrækkelige overskud, når vi har trukket driftsudgifter fra indtægter – et overskud, der går til afdrag og renter på gæld, anlæg og vedligehold samt opbygning af vores kassebeholdning.
Vi har budgetudfordringer i forhold til, at vi bliver flere og flere ældre i Dragør, der medfører faldende skatteindtægter og stigende udgifter. Vi er lige som andre kommuner ramt af stigende udgifter til børn, der har brug for eksterne skoletilbud. Den almene samfundskrise med stigende leveomkostninger rammer også Dragør Kommune på vores driftsudgifter, og vi står også over for potentielt større udsving i ledighed, virksomhedernes vilkår og skatteindtægter. Samtidig har vi stadig en meget høj udligning, hvor vi betaler til andre kommuner.
Fokus og prioritering
Først og fremmest har vi i 2022 haft et skærpet fokus på budgetopfølgningen, og hovedfokusset har været, at budgettet skal overholdes. Det har betydet svære prioriteringer ude på de enkelte kommunale arbejdspladser.
Budgetvedtagelsen for 2023 er første skridt på vejen til at få lavet en langsigtet prioritering, hvor fokus er på et større overskud, når vi har betalt vores udgifter. Det sker blandt andet ved, at alle arbejdspladser skal effektivisere for 0,7% i resten af valgperioden. Det skal gerne bane vejen for en stærkere kassebeholdning, så vi over tid er bedre rustet til at modstå uforudsete udgifter og dermed kan undgå unødvendige opbremsninger og røde flag.
I denne måned har vi vedtaget to vigtige ting. Det ene er en yderligere opstramning af de månedlige budgetopfølgninger.
Det andet er, at de politiske udvalg løbende skal have politiske og faglige drøftelser af, om vi kan yde vores kommunale service og kvalitet på en bedre og mere hensigtsmæssig måde. Disse drøftelser og idéer skal munde ud i konkrete tiltag, der kan indgå i budgetforhandlingerne.
Det er en ny proces vi i fællesskab i hele kommunalbestyrelsen sætter i gang. Det er ikke en let øvelse, men vi tror på, det lykkes, og det vil skabe bedre kvalitet i vores budgetplanlægning.
Den demokratiske samtale
Vi skal have en god og konstruktiv samtale mellem kommunalbestyrelsen og borgerne om, hvilke opgaver kommunerne skal løse, og hvilke man som borger selv skal klare.
Vi tror ikke, at kommunerne – og det gælder også for Dragør – kan løfte de samme opgaver fremover og give samme service.
Vi kommer til at skulle gøre noget anderledes og foretage markante omprioriteringer. Det bliver en svær samtale.
Vi er også tre forskellige partier med tre forskellige tilgange til dette, men vi vil sammen tage ansvar for den fælles opgave, det er at definere den fremtidige kommunale velfærd.
Det kræver mod hos politikerne. Det kræver, at vi er tydelige og transparente om vores prioriteringer.
Men ikke mindst kræver det, at vi tager de nødvendige samtaler med hinanden, om der er opgaver, der i dag løses af kommunen, der ikke længere skal løses i kommunalt regi.
Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup (C), borgmester,
Nicolaj Bertel Riber (A), udvalgsformand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget,
Helle Barth (V), udvalgs-formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget,
samt Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), udvalgsformand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget