Vi har modtaget:
Turister i Dragør
– er det godt eller skidt?
Dragør Turistråd ændrede totalt form på sin generalforsamling den 27. marts. Rådet blev opløst som medlemsforening, men det vil genopstå som kommunalt nedsat råd.
Malin Lindeblad Kadijevic og Nicklas Kristensen afløste undertegnede som formand; jeg opfordrer alle til at tage godt imod det nye formandskab.
Endelig kommunal opmærksomhed
Det gode for Dragør er, at kommunen har besluttet at opprioritere turismeindsatsen. Al formidling til turisterne sker via Dragør Besøgscenter i Havnepakhuset, der får øget sit årlige tilskud. Der er vedtaget en turismestrategi, og der er ansat en erhvervs- og turismekonsulent. Endelig er det blevet understreget både fra politisk side og fra kommunens administration, at der er behov for et fremtidigt stærkt Dragør Turistråd, der repræsenterer forskellige befolkningsgrupper og kan fungere som rådgiver i turismespørgsmål for både politikerne og forvaltningen.
Dette blev bakket op på generalforsamlingen den 27. marts. Malin Lindeblad Kadijevic og Nicklas Kristensen arbejder nu sammen med Dragør Kommune om at oprette det fremtidige Dragør Turistråd.
Borgernes mening er afgørende
Det er helt afgørende, at Dragørs borgere inddrages i arbejdet med turismen – om vi vil have turister, og om hvordan vi skal håndtere turismen. Det er det kommende Dragør Turistråds fornemste opgave på den måde løbende at tage temperaturen på borgernes opfattelse og fremme en bæredygtig turisme, der tager hensyn til de lokale borgere. Turismen berører alle Dragørs borgere, og det er netop løbende, at der er behov for dialog om turismen.
Turisme i de rigtig gamle dage
Dragør har tradition for mange turister. I første halvdel af forrige århundrede havde vi det, vi kalder landliggertiden. Her havde Dragør rigtig mange turister. Faktisk boede der om sommeren så mange turister i Dragør, at den gamle bys indbyggertal blev fordoblet. Københavnerne lejede hele huse eller værelser, mens beboerne selv flyttede op på loftet eller ud i udhuset.
Efter sejlskibstiden, der brat sluttede ved forrige århundredskifte, hvor dampskibene udkonkurrerede sejlskibene, stod stort set alle i Dragør uden arbejde. Der var derfor økonomiske grunde til at, man lejede sit hjem ud til mere rige landliggere fra København. På den måde så Dragør-borgerne positivt på lokal turisme. Man elskede dem måske ikke af hjertet; men var ganske enkelt nødt til at have dem. Men de blev aldrig »én af vøre«.
Før og efter færgetiden
Fra midten af forrige århundrede ændrede levestandarden sig i Dragør. Man var ikke som tidligere afhængige af at skulle udleje til fremmede og selv flytte op på loftet. Man havde let til at få arbejde i København eller i lufthavnen. Samtidig blev Dragør et attraktivt sted at bo.
Siden fik vi Sverigesfærgen. Den var ok for de i Dragør, der solgte øl. Men mange beboere i Dragør var trætte af fulde svenskere og nogen gange tis og bræk i gaderne. Havde man dengang spurgt borgerne, ville de formentlig have sagt nej til turister.
Heldigvis blev holdningen langsomt ændret. Dette skyldes i høj grad de turister, der kom, da broen afløste Sverigesfærgen. De hverken brækkede sig eller tissede i gaderne. Svenskerne kom og nød vores by, som vi selv nyder den. Måske kan nogen huske fra dengang, at nogen dømte Dragør til at blive en soveby, da færgen blev til bro. Men sådan blev det ikke – i høj grad på grund af turisterne.
Så kom masseturismen
De allerseneste år er der imidlertid opstået det negativt ladede ord, masseturisme. Det har fået beboere mange steder i Danmark og i udlandet til at være skeptiske og sige fra.
Dragør oplevede det, da verdensarvsdebatten for tre år siden prægede især de sociale medier. Et af de mest hårdtslående argumenter i turismedebatten dengang var: »De kommer og tager vores hjem«.
Det var jo det, der skete under landliggertiden, hvor Dragør-borgerne havde brug for turisternes penge. Men det har Dragør-borgerne ikke i dag, og mange kan ikke rigtig se, hvad man skal med turister. Midt i debatten blev Dragør sammenlignet med Nyhavn og sågar Venedig som skræmmeeksempler. De fleste af jer ved, at jeg som formand for Turistrådet fandt denne sammenligning vildt overdreven. Men Dragør – ikke mindst vores politikere – var selvfølgelig nødt til at tage den skepsis over for turismen alvorligt.
Debatten om turismen delte ligefrem Dragørs borgere op i to grupper – dem, der var for, og dem, der var imod turisme. Det gode ved debatten var, at den fik Dragør Kommune til at igangsætte arbejdet med den turismestrategi, der i dag er vedtaget.
Hvorfor turister?
Uanset hvad Dragør mener og gør, så vil verden og vores gamle by og havn opleve flere turister. Måske er der lige nu en pause på grund af spændingen i verden, men turismen vokser overalt.
Samtidig betyder klimaændringerne, at vi i det kølige Nord bliver mere og mere attraktive som turistmål. En undersøgelse sidste sommer blandt beboere i München viste, at man hellere ville rejse væk fra de 40 graders varme og nordpå end sydpå til endnu mere varme. Det er fremtiden, og den vil garanteret også berøre Dragør.
Der er to typer af argumenter for turisme, der må mere frem i lyset. Det ene argument drejer sig om, at når vi taler om fordele for de erhvervsdrivende, så er det ikke for de erhvervsdrivendes blå øjnes skyld, at Dragørs borgere bør støtte turismen. Havde vi ikke turisterne, så havde vi heller ikke vores levende miljø. Mange af vores erhvervsdrivende ville ikke kunne overleve, hvis man ikke havde indtægterne fra turisterne.
Det andet argument for turister er det enkle: stolthed. Vi er stolte af at bo med en historisk – national og international – kulturarv. Og vi kan være stolte af, at andre er enige med os og vil besøge os. Turisterne holder af det samme, som vi holder af. I øvrigt rejser vi jo selv rundt til andre kulturarvssteder – og holder af dem, som de lokale beboere disse steder gør. Det giver vel også en forpligtelse for os til også at vise vores kulturarv frem og tage godt imod besøgende.
Dragørs turismestrategi
Det helt særlige, Dragør skal være opmærksom på, er, at Dragør hverken er et museum eller et monument. Den gamle by er en levende by – endda en autentisk by med en byplan og byggetraditioner fra sejlskibstiden i 1700- og 1800-tallet. Byen er fortsat med at være bolig for levende mennesker. Det ønsker Dragørs borgere respekteret. Men det ønsker turisterne heldigvis også; de kommer netop til Dragør for at besøge en autentisk by. Turistfælder er der nok af. Men det er afgørende vigtigt at fortælle turisterne, hvordan man som gæst bør gebærde sig i en levende by.
Dette er udgangspunkt for den turismestrategi, Dragør Kommune nu har vedtaget. Dragør Turistråd har længe presset på for at få en sådan strategi – og nu er den her, og den søger at regulere turismen, så den spredes rundt til Dragørs attraktioner. For nok er den gamle by flagskibet, men Dragør har andet at byde på. Der er ganske vist fortsat mange udeståender – f.eks. i forbindelse med trafik og parkering, men det må komme i anden runde.
Arbejdet i Dragør Turistråd
Jeg håber, at Dragør Kommunes turismeindsats også fremover kommer til at bygge på en opbakning fra borgerne. Og jeg håber, at turismeindsatsen i høj grad inddrager frivillige, som i mange år har været Dragørs dna, og som styrker den lokale identitet.
Uden den frivillige indsats og uden Dragør Turistråd havde Dragør ikke haft en turisthjemmeside, der følger VisitDenmarks koncept og kan læses i hele verden. Vi havde ikke haft Dragørs turistfolder. Vi havde ikke haft et solidt samarbejde med både vores nabokommuner, Wonderful Copenhagen og Visit Denmark om bl.a. arbejdet med Naturpark Amager. Dragør havde ikke haft sit Brune Johanneskors i vejsiden som national turistseværdighed, vi havde ikke fået Prins Henriks Europa Nostrapris for bevaringsarbejdet og var ikke kommet på Kulturministeriets såkaldte tentativliste med henblik på, at den gamle by og havn kan blive udpeget som national og international kulturarv. Alle disse aktiviteter har Dragør Turistråd været aktive i. Og vi havde ikke haft et turistkontor – nu Dragør Besøgscenter, der har taget godt imod kommunens gæster, så de kunne opleve steder fordelt rundt i hele kommunen.
Det er faktisk næsten udelukkende det frivillige Dragør, der hidtil har stået for turismeudviklingen. Jeg har adskillige gange påpeget, at Dragør vel er den turistattraktion i Danmark, der har lagt færrest penge og engagement i arbejdet fra kommunens side. Derfor er det utrolig dejligt, at kommunen nu går fuldt ind i arbejdet.
Da jeg i sin tid tiltrådte som formand for Dragør Turistråd, talte man om at få Dragør ud over rampen. I dag er vi virkelig kommet ud over rampen; mens vi tidligere forsøgte at gøre vores hoser grønne overfor tv, aviser og dagblade, er det i dag pressen, der kommer til Dragør. I dag ofrer vi stort set ingen penge på markedsføring. Men jeg tror, at vi for at gennemføre Dragør Kommunes nye turismestrategi, er nødt til at få en markedsføring op og stå, der målrettet henvender sig til de turister, der er forenelige med at bo her, og som skaber indtægt hos de erhvervsdrivende – turister, der er med til at skabe liv i byen.
Slutbemærkning
Et ægtepar fra Californien kom på et tidspunkt forbi vores private gård i Lodsstræde. De gik lidt ind i porten, og da de så os, undskyldte de. Men vi sagde, at de var velkomne til at kigge, og inden længe kom vi i snak om byen. Min kone og jeg havde tid den dag, og vi gik en lille tur rundt i byen med dem. Da vi en lille time senere kom ned på havnen, hviskede de sammen og spurgte så, om de måtte byde os en frokost. Vi har aldrig set dem siden. Både gæsterne fra Californien samt min kone og jeg havde en god oplevelse.
Held og lykke til det nye Dragør Turistråd.
Med venlig hilsen
Axel Bendtsen
Afgået formand for Dragør Turistråd