Sejr og banerekord
Racerkører Christian Rasmussen fra Dragør havde fuld fart på bilen, da der var løb på Barber Motorsports Park i Alabama i den sidste weekend af april måned.
Allerede fra den første træning, fredag den 28. april, udviste Rasmussen klasse med den hurtigste tid. Ved løbets anden træning kom der dog noget mere spænding, idet holdkammeraten Nolan Siegel her var hurtigere, end danskeren.
Christian Rasmussen slog dog tilbage senere på dagen, da der blev kørt kvalifikation til løbet søndag. Han satte banerekord med tiden 1 min. 10,7371 sek. – 0,1311 sek. hurtigere end Siegel, der måtte nøjes med 2.-pladsen. Englænderen Louis Forster var tredjehurtigste, mens vinderen af sæsonens første løb, der blev kørt i marts i St. Petersburg, Danial Frost, måtte nøjes med en 8.-plads.
Vindertiden blev sat på den sidste omgang af kvalifikationen.
Christian Rasmussen havde i begyndelsen af kvalifikationen problemer på grund af de mange biler på banen. Han forklarer, at det gik ud på at få fri bane og undgå trafik.
Suveræn stil
Sejren i kvalifikationen var en god mulighed for Christian Rasmussen. I 14 ud af de seneste 17 løb har den bil, der er startet forrest, vundet – og netop dette havde Christian Rasmussen også bidt mærke i.
»Førstepladsen i kvalifikationen er en ekstra vigtig præstation på Barber Motorsports Park på grund af de begrænsede overhalningsmuligheder,« fortæller Christian Rasmussen til Dragør Nyt.
Rasmussen kom bedst fra start og holdt Nolan Siegel og Louis Foster bag sig.
Forspringet var øget til 2,7 sek., da et uheld på 14. omgang fremtvang gult flag og samlede feltet.
Christian Rasmussen var igen hurtigst, da løbet blev sat i gang fire omgange senere – og blot en omgang senere var han 1,3 sek. foran Siegel.
Da løbet blev genstartet på 31. omgang, var Christian Rasmussen hurtigst for tredje gang og fik atter lagt afstand til Nolan Siegel og Toby Sowery, der havde overtaget 3.-pladsen efter Louis Fosters uheld.
Danskeren kørte kort tid efter først over målstregen – og tog dermed sejren efter at have ført løbet fra start til slut.
Nolan Siegel blev nummer to, mens Toby Sowery holdt 3.-pladsen.
Stilliningen i Indy NXT
1 | Christian Rasmussen | 86 |
2 | Nolan Siegel | 81 |
3 | Danial Frost | 71 |
4 | Jacob Abel | 52 |
5 | Ernie Francis Jr | 52 |
6 | Josh Green | 48 |
7 | Hunter McElrea | 47 |
8 | Colin Kaminsky | 47 |
9 | Christian Bogle | 44 |
10 | Enaam Ahmed | 43 |
11 | James Roe | 43 |
12 | Reece Gold | 37 |
13 | Jamie Chadwick | 36 |
14 | Toby Sowery | 35 |
15 | Louis Foster | 54 |
16 | Kyffin Simpson | 32 |
17 | Jagger Jones | 20 |
18 | Matteo Nannini | 30 |
19 | Rasmus Lindh | 22 |
20 | Josh Pierson | 14 |
»For mig var det en mere eller mindre perfekt weekend. Lige fra første træning var jeg hurtigst, og det fortsatte gennem hele weekenden,« oplyser Christian Rasmussen.
Fantastisk udgangspunkt
Danial Frost, der inden løbet førte Indy NXT-serien, måtte nøjes med 12 point efter uheldet på sidste omgang. Det kom til at koste i den samlede stilling, hvor han må se sig rykket ned på en 3.-plads.
Der var 54 point til Christian Rasmussen efter hans fantastiske weekend, og med sammenlagt 86 points bringer det ham op på en 1.-plads i serien.
»Med weekends point overtog jeg mesterskabsføringen, hvilket giver mig et fantastisk udgangspunkt for resten af sæsonen,« lyder det fra en optimistik Christian Rasmussen.
Holdkammeraten Nolan Siegel ligger som nummer to med 81 point.
»Nu skifter fokus til tredje afdeling på Indianapolis Motor Speedway, hvor vi håber på at være lige så dominerende,« slutter Christian Rasmussen, der allerede skal køre næste weekend.
TM