Fastelavnsforberedelser på Amagermuseet
Søndag den 4. februar blev der afholdt fastelavn på Amagermuseet. Det vil sige, at børnene lavede fastelavnsris og slog katten af tønden, mens de voksne forberedte sig på den forestående tøndeslagning til hest.
Det har været en tradition i mange hundrede år, at hollænderbønderne fra Store Magleby slår katten af tønden fastelavnsmandag, og det er et stort arrangement.
Før det for alvor går løs, skal både heste og ryttere øve sig på begivenhederne – herunder også på skålsangen på Amagermuseet. Dagens museumsgæster fik således indblik i de mange forberedelserne, som fastelavnsrytterne gør sig for at holde traditionerne ved lige.
Det var Amagermuseets Venner, som stod for arrangementet i søndags. Sammen med de mange frivillige og museets administration havde foreningsformand Bente Walløe Poulsen lavet et fint program med mange aktiviteter for hele familien – og dem var der, på trods af det dårlige vejr, dagen bød på, næsten 200 gæster, der tog del i.