Dobbelt dobbeltudstilling
Kirsten Zwick og Trille Bregenborg udstiller på Dragør Havnegalleri fra på fredag – og de to kunstnere afløses i næste uge af to kunstnere, der er mor og datter
Af Mikael Sonne
Fredag den 17. maj tager en dobbeltudstilling med Kirsten Zwick og Trille Bregenborg sin begyndelse på Dragør Havnegalleri, Strandlinien 17.
I sidste uges avis fik vi skrevet, at der er fernisering om fredagen. Denne oplysning var desværre forkert – det er på lørdag, den 18. maj, der bliver afholdt fernisering fra kl. 14.
Kirsten Zwick vil med sin kunst gøre op med den barsk virklighed og i stedet for skabe farvestrålende fortællinger. Hendes baggrund som pædagog har været med til at give hende et indblik i børns måde at opfatte verden – og dette giver inspiration til hendes kunst.
Trille Bregenborg betegner selv sin stilart som naivisme, og hendes værker er baseret på hendes observering af verden. Hun maler opstillinger med mere eller mindre afklædte mennesker samt bybilleder med mylder af farvestrålende liv.
Deres udstillingen varer til og med torsdag den 23. maj.
Se også annoncen på side 9.
Næste udstilling
Fredag den 24. maj–torsdag den 30. maj er der mor-datter-udstilling med Frida Freja og Monnique på galleriet. De afholder fernisering på udstillingen lørdag den 25. maj.