Børn i alle aldre, unge mennesker, familier og seniorer – de var der alle. Og selvfølgelig var stort set alle klædt i rødt og hvidt. Vikingehjelme i blødt plyds, landsholdstrøjer fra forskellige generationer inklusive de bolchestribede, røde-hvide afroparykker, danske flag, der blev båret som kapper, bøllehatte, tørklæder og smilende ansigter med påmalede dannebrog var alt sammen med til at skabe en stemning, som kun en landskamp kan gøre det.
Her håbede alle på det samme. Nemlig en sejr til Danmark over de altid selvsikre englændere.
Eller rettere – næsten alle. For der var da også enkelte engelske trøjer at spore. Dragør Nyt talte med Tracy Mawdsley og Angus James, som har boet i Søvang siden oktober 2023. Angus arbejder i A. P. Møller – Mærsk:
»Rammerne til det her arrangement kunne ikke være bedre. Havnen i baggrunden og solen. Og masser af venlige danskere,« sagde Angus James, da vi spurgte ham, hvad han syntes om arrangementet.
Tracy Mawdsley var også begejstret, men understregede den lidt uvante situation: »Det var en smule skræmmende at gå ind midt i denne store forsamling af danskere. Vi troede, at der måske ville være flere englændere. Men her er jo dejligt. Så alt er godt,« sagde hun.
Lige inden kampstart fandt Dragør Nyt frem til Kim Damkær, der udgør den ene halvdel af den trænerduo, der netop har ført Dragør Boldklubs bedste herrehold op i københavnsserien. Man kan vist godt vove det ene øje og betegne ham som en succestræner. Han må derfor være en af de fremmeste eksperter, der på denne aften er dukket op. Dragør Nyt spurgte ham, hvad han forventede af kampen:
»Jeg tror, at England vinder 2–1. Og det gør jeg, alene fordi England har en skide god træner. Og det har Danmark ikke,« sagde han med et umiskendeligt skævt smil.
Dragør Nyt lovede at vende tilbage for at få en kommentar efter dommeren sidste fløjt.
»Vi kom med vores største bar«
Torsdagens kamp mellem det danske herre-landshold i fodbold og de engelske stjerner var længe imødeset for mange – lige fra kampprogrammet lå klar. Da avisens udsendte dukkede op på havnepladsen en time inden dommerens første fløjt, var der således allerede godt fyldt op. Termometeret viste 20 grader, solen skinnede, vinden var fraværende og folk strømmede til.
Madboder og udskænkningssteder gjorde deres for at holde sult og tørst fra døren. Og der var travlt. Amager Bryghus var på plads med kold øl fra hanerne. Direktør Morten Valentin Lundsbak udtrykte stor begejstring, da Dragør Nyt ringede til ham, efter han havde fået den travle dag lidt på afstand:
»Vi er sindssygt glade for at været med til noget, der virkede så godt. Det er jo ikke hver dag, at vi deltager i noget af den størrelse. Vi kom med den største bar, vi kan rulle ud – og ja, vi kunne da godt have serveret lidt hurtigere, hvis vi kun kom med én slags øl,« svarede direktøren, da Dragør Nyt spurgte til den til tider temmelige lange kø.
»Der er da plads til justeringer, men i det store hele kørte det, som det skulle, og der er helt sikkert grobund for lignende arrangementer i fremtiden,« sagde Morten Valentin Lundsbak.
»Fire, fire, fire, fire nuuul«
16 minutter inde i kampen, var der stadig stor optimisme blandt de rød/hvidt klædte fremmødte, og på et tidspunkt tog den måske overhånd. En stor del af mængden på havnepladsen udbrød nemlig for en kort stund ud i fællessang: »fire, fire, fire, fire nuuul, fire nuuul, fire nuuuul«, fik lige et par omgange.
Men overmodet fik kort efter et skud for boven, da Harry Kane et par minutter senere fik bolden over den danske streg. Der blev lidt mere stille for en stund, men det blev der i den grad ændret på, da Morten Hjulmands drømmeskud efter 34 minutter fik rusket op i englændernes net.
Men på trods af det befriende mål tog optimismen ikke længere helt samme overhånd. Det var trods alt et modstanderhold med store stjerner.
9-årige Dexter Andersen Young fra Strøby var taget til Dragør på storebror Luis’ opfordring. Broderen og i øvrigt deres far havde nemlig fødselsdag på denne dag:
»Og kampen er god. Det var et godt mål, Danmark lavede. Men jeg tror, at England vinder 2–1. De har nemlig Bellingham og Foden og Walker og alle dem,« sagde Dexter Andersen Young.
»Jeg ved ikke, hvor mange der var«
Simon Bonnerup Kristensen var initiativtageren bag arrangementet. Og han var glad, da Dragør Nyt ringede til ham: »Det gik fuldstændig fantastisk. Der var god stemning. Og de dukkede jo alle op – børn i alle aldre, unge, forældre og seniorer. Der var virkelig stor opbakning,« sagde Simon Bonnerup Kristensen og understreger, at han var glad for den uformelle »nede-på-jorden-stemning« med en følelse af byfest, hvor alle var i samme båd.
»Vejret gjorde selvfølgelig, at rigtig mange dukkede op. Jeg har har fået et minde for livet,« afslutter han – uden at kunne komme det nærmere, hvor mange der egentlig var mødt op for at følge kampen. Dragør Nyt vurderer, at der var et godt stykke over 1.000 mennesker samlet på og ved havnen.
Og så lige til sidst en tur tilbage til Dragørs egen succestræner. Han spåede jo inden kampen, at englænderne ville vinde 2–1. Men – der blev ikke scoret yderligere, så kampen endte som en mindre overraskelse med et uafgjort resultat på 1–1.
»Det er jo dejligt at blive positivt overrasket. Jeg synes, Danmark spillede en kongekamp. De var aggressive, de sad i presset, de skabte masser af chancer. Jeg synes faktisk, at vi skulle have vundet. Det er godt at tage fejl en gang imellem,« sagde Kim Damkær med et stort smil, der vidnede om oprigtige glæde på trods af den fejlslagne spådom.
[ngg src=”galleries” ids=”2″ display=”basic_thumbnail” maximum_entity_count=”500″]
