Fra fredag den 23. august og frem til fredag den 13. september udstiller Tanja Bloch en række af sine naturfotografier i Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården.
Tanja Bloch, der har fotograferet i mere end 25 år, fortæller til Dragør Nyt, at hun i 1967 blev uddannet fra kunstindustriskole og efterfølgende arbejdede på reklamebureauer, magasiner og ugeblade.
I festsalen er der 19 af Tanja Blochs fotografier udstillet – og på grund af pladsproblemer i salen er et ekstra billede ophængt ude på gangen.
Alle de udstillede billeder er med motiver optaget i naturen omkring Dragør.
Der afholdes fernisering på udstillingens åbningsdag, fredag den 23. august, fra kl. 11–13.