I sidste uge blev historien levende for de 600 udskolingselever fra Dragørs tre skoler, da de deltog i det årlige historieløb.
Eleverne var til løbet sendt til året 1965 – midt i Den Kolde Krig. Klasserne blev omdannet til delinger, hvor eleverne blev iført camouflagetøj, og i løbet af dagen arbejdede de sig gennem ni poster på det historiske Kongelundsfort.
Fortets historie strækker sig helt tilbage til tiden omkring Første Verdenskrig, men efter adskillige moderniseringer var det stadig et aktivt militæranlæg under Den Kolde Krig og var derfor den perfekte kulisse til et historieløb. Her bliver eleverne udfordret både fysisk og mentalt, mens de lærte om perioden fra 1960’erne, hvor frygten for atomkrig var allestedsnærværende.
Historieløbet skifter hvert år mellem forskellige historiske perioder og deres forankring i lokalmiljøet. Sidste år tog det eksempelvis udgangspunkt i jødernes flugt til Sverige under Anden Verdenskrig på Dragør Havn.
Christian Aagaard, der er historiker på Museum Amager, er hvert år med til at afvikle historieløbet. Han fortæller, at det helt særlige ved løbet er, at man kan placere eleverne på de steder, hvor tingene er foregået.
»Vi skal ikke sætte en kulisse op for dem eller bede dem om at forestille sig noget ud fra et foredrag eller en historiebog. De står nede på havnen i Dragør ved siden af museets fiskekutter, som har sejlet jøder til Sverige i 1943. Så de står decideret midt i historien, midt i det historiske miljø,« fortæller han.
Christian Aagaard mener, at succesen med historieløbet blandt andet skyldes, at man har så velbevarede kulturmiljøer i Dragør, som eleverne kan få adgang til. Det gælder for eksempel på Kongelundsfortet, den gamle bydel ved havnen i Dragør og museumsgårdene og de andre velbevarede gamle gårdmiljøer i Store Magleby.
»Vi er velsignede med, at vi har et koldkrigsfort, hvor vi kan sætte eleverne op på de gamle artilleristillinger og ind gennem kasematterne. På den måde kan vi tage eleverne ud af klasselokalerne og give dem en oplevelsesdag, som de aldrig glemmer,« siger han.
Et løb fyldt med action og læring
Posterne på historieløbet var i år fyldt med praktiske opgaver, der krævede både samarbejde, kreativitet, viden og fysisk styrke. Eleverne skulle blandt andet gennemføre en tur gennem fortets mørke kasematter iført gasmasker, hvor de kunne vælge at lade lommelygten blive hjemme og få ekstra point for at klare det i mørket.
Andre opgaver omfattede præcisionskast med håndgranater fra toppen af fortet, opbygning af flyverskjul og en krævende forhindringsbane, hvor ammunitionskasser skulle transporteres ved fælles hjælp.
Dragør Bibliotek var også blandt de mange, der var med til at arrangere løbet. De stod bland andet bag »spionposten«, hvor eleverne skulle finde og afkode hemmelige beskeder ved hjælp af et gammelt bogsystem.
Løbet har været en årlig tradition i Dragør i mere end ti år og er et samarbejde mellem UngDragør, Museum Amager, Dragør Bibliotek og skolerne. Derudover hjælper en håndfuld trofaste lokale frivillige »historieløbere« til hvert år.
Dagen starter med et fagligt oplæg om årets tema, og dagen igennem skal eleverne bruge information fra oplægget til at løse opgaverne. Der gives point for opgaveløsningen ved hver post, og klasserne dyster om 2.000 kroner til klassekassen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Historieløb med nutidige paralleller
Løbet har traditionelt haft navnet »Russerne Kommer!« som en reference til Den Kolde Krig, men i år er det omdøbt til »Den Kolde Krig«. Ændringen kommer som følge af de aktuelle spændinger i verden, hvor de unge jævnligt konfronteres med nyheder om krigen mellem Rusland og Ukraine samt en stigende bekymring for atomkrig.
Christian Aagaard fortæller, at man i år har set på, om koldkrigsløbet skulle fortælles anderledes, da det er første gang, at løbet afholdes, efter at Rusland er gået ind i Ukraine.
»Vi har været inde at kigge på, hvor meget historien skal overlappe med nutiden, nu hvor den kolde krigshistorie er blevet meget aktuel igen. Det er enormt interessant at lave et koldkrigsløb i de her tider også. Der skal vi bare være rigtig skarpe som formidlere, så relationen mellem fortid og nutid er velovervejet og logisk for eleverne,« afslutter Christian Aagaard.
Selvom løbet i år primært fokuserede på Den Kolde Krig, var der nemlig også flere poster, der trak tråde til nutiden. I en post om prepping skulle eleverne finde ud af, hvad man under Den Kolde Krig skulle have i sit køkken under en krisesituation. Den opgave gav anledning til refleksion over, hvordan regeringen igen i dag opfordrer befolkningen til at have et basislager hjemme, hvis en nødsituation skulle opstå.
Eleverne blev også undervist i radioaktivitet og lærte at bruge en geigertæller, selvom der i løbet ikke blev brugt rigtigt radioaktivt materiale, men sten, der kunne måles på.
