Nordstrandskolen: Aula skal ikke bruges til lange debattråde og dialoger

Det er skolebestyrelserne på de enkelte skoler i Dragør, der former principperne for, hvordan skolen skal kommunikere. Også på Aula. Og så er det op til skolelederne og lærerne i hverdagen at udbrede kendskabet til de rammer – og sørge for, at der foregår en god og værdig dialog. Det slår Claus Peter Andersen, skoleleder for Nordstrandskolen, fast med det samme. For det betyder også, at der kan være lidt forskel på, hvordan skolerne griber det an. På Nordstrandskolen har de en meget vigtig hovedregel.

»Aula er for mig et godt og brugbart værktøj til nyhedsbreve og overordnet kommunikation fra skolen. Derudover er Aula mest til korte beskeder. En reel dialog kan ikke foregå gennem Aula. I stedet kan man sende en kort besked til en forælder eller en lærer,« siger Claus Peter Andersen.

Nelle Bjørch-Haderup, der er pædagogisk afdelingsleder for skolens 5. til 10. klasse, forklarer, at dette er noget, de informerer alle nye forældre om fra starten, men som de også gentager til alle forældremøder op igennem de ti år, som børnene og deres forældre jo oftest er på skolen.

»Det er så vigtigt, at dialog – uanset om det handler om noget fagligt eller trivselsmæssigt – ikke foregår på Aula. For der er altid flere perspektiver på en sag, og de perspektiver er svære at få frem kun via skriftlig kommunikation.«

Klasserådene er nøglen

Hun forklarer, at skolens indgang til at arbejde med den gode tone og kommunikation går gennem klasserådene – altså de forældreråd, der nedsættes for hver klasse.

»Det, vi især har været udfordret på, er, når der udvikler sig de her lange tråde på Aula. For én klasse kan der jo være 60 forskellige forældre, og hvis alle melder ind, kan det hurtigt udvikle sig. Så vi sætter en stor, fed streg under, at det kun er direkte kommunikation, Aula skal bruges til. Ikke en debat. Og ikke en Svar alle på alt, man skriver,« siger Nelle Bjørch-Haderup.

»Hvis noget stikker helt af, og klasserådene ikke kan løse det, kan jeg gå tilbage til skolebestyrelsen, og så kan de tage principperne for god kommunikation op. Så vi bliver ved med at holde fast i, at det er forældre til forældre – ikke mig, der står og peger fingre. Så vi bliver ved med at holde fast i, at det er forældrenes ønske om, at god kommunikation er vejen frem, og det er et forældreønske, som er udarbejdet i skolebestyrelsen,« supplerer Claus Peter Andersen. 

Begge understreger, at de ikke har mange tråde, der stikker af. Eller ophidsede Aula-dialoger. Men det var en af Aulas børnesygdomme, indtil systemet blev teknisk bedre. Og indtil de fleste havde vænnet sig til at bruge det. Begge understreger, at vi ikke har mange Aula-dialoger, der stikker af.

»Vi oplever en positiv udvikling i Aula-kommunikationen,« siger Claus Peter Andersen.

Hurtigt svar er vigtigt

På Nordstrandskolen har de også nogle retningslinjer for, hvor hurtigt en forælder kan forvente svar på en Aula-besked, der er sendt til læreren.

»Vi siger som udgangspunkt, at man skal give svar inden for tre arbejdsdage. Jeg oplever, at vores lærere er glade for, at de kan yde den service og generelt svare hurtigt. Det gør, at forældrene føler sig mødt,« siger Claus Peter Andersen.

Til gengæld er der ikke rammer for lærerne for, hvornår de må svare. Altså om de også skal bruge aftener og weekender på det. Det er op til den enkelte lærer. Claus Peter Andersen erkender, at dette også medfører, at lærerne skal sørge for at passe på sig selv.

»Vi opfordrer klart til, at man ikke har arbejdstid om aftenen. Men lærernes forberedelsestid er fleksibel, så de kan lægge den, hvor de vil. Og hvis det passer dem bedst at svare på forældrebeskeder, når deres egne børn er puttet, er det op til dem selv,« siger Claus Peter Andersen 

Pas på beskedmængden

Både Claus Peter Andersen og Nelle Bjørch-Haderup oplever, at lærerne er meget ansvarlige og omsorgsfulde og kan have svært ved at lade beskeder vente. Derfor skal forældre være opmærksomme på især antallet af beskeder, de sender.

»Forældrene skal altid have tillid til, at læreren svarer, når det passer bedst. Der er mange lærere, der får rigtig mange beskeder fra forældrene. Og her er det vigtigt, at man som forælder tænker: Er det her noget, læreren skal vide eller tage ansvar for? Eller er det noget, jeg kan klare eller finde frem til selv?« opfordrer Nelle Bjørch-Haderup. 

Hun forklarer, at når de oplever, at en lærer føler sig overdænget af beskeder, går ledelsen ind og bakker op og taler med klasserådene om det.

Hun understreger, at det er vigtigt, at forældrene lærer at have tillid til, at lærerne ser deres børn. At de opdager, hvis Marius og Sara har en konflikt, eller hvis Theis har svært ved matematik. Og ikke mindst: De håndterer det.

Hvis farfar er død, eller mor og far skal skilles, vil lærerne dog rigtig gerne vide det. Alt, hvad der kan påvirke børnene i skolen, er nødvendig information at sende afsted.

»Men igen er Aula ikke altid den rette kanal. Hvis farfar er død, ok, det kan man måske godt skrive en kort besked om på Aula. Men hvis det handler om en skilsmisse, vil vi gerne lige have en telefonsnak om det. Ikke, fordi vi skal kende alle detaljer, men fordi vi bedst kan hjælpe barnet, når vi kender situationen derhjemme,« siger Nelle Bjørch-Haderup.

Skolen skal heller ikke spamme

Hvor forældre skal overveje beskedmængde og beskedlængde, er skolen også meget bevidst om, hvor mange notifikationer de er skyld i på forældrenes telefon i løbet af en dag. Som udgangspunkt lægger en lærer ugeplanen op en gang om ugen og stoler på, at forældrene læser den, så de ikke har brug for en masse reminders. Men selvfølgelig er der en række beskeder, som kommer fra ledelsen eller administrationen, om, at nu er der naturvidenskabsfestival, eller nu er det tid til sundhedsplejerske. 

»Jeg sender beskeder ud, når det vurderes vigtigt for skolens virke og ellers opsamling en gang i kvartalet. Jeg vil hellere sende noget kvalificeret end at sende noget hver uge. Det er vigtigt, at vi ikke spammer forældrene. Vi ved jo også godt, at børnefamilierne skal tage stilling til alt muligt hele tiden. Så det er virkelig en balancegang, hvor meget man kommunikerer til dem,« lyder det fra Claus Peter Andersen.