Han bliver snart 90 år, men han er stadig en meget aktiv kunstner med store planer og småt med tid. Derfor fortæller vi her historien om den kunstner, der har sat mest præg på byen.
Flemming Brylle er født på Amager ganske tæt på Filips Kirke, hvor han også er vokset op.
Han gik i skole på Øresundsvejens Skole, som sidenhen er blevet lukket og omdannet til kontorer og hus for forskellige kulturelle foreninger. Dengang Flemming Brylle var elev, var skolen kun for drenge, og han husker den som lærerig og fyldt med »bisser«.
»Men allerede som dreng var jeg jo interesseret i at komme herud og se byen, opleve kunsten og selvfølgelig være med til havefesterne. Så da jeg blev gift, var det helt naturligt at flytte herud,« fortæller han.
Det skete i 1956, da han var blot 20 år gammel og på det tidspunkt gjorde tjeneste i Livgarden. Kort efter købte det nygifte par et sommerhus i Dragør.
Men det var ikke nok.
I stedet besluttede de at bygge et hus. Og så byggede de et endnu større hus. For til sidst at bygge det største hus af dem alle.
Undervejs har parret fået tre sønner, og netop som de er blevet tilfredse med deres boligsituation, bliver familien ramt af en tragedie i den 12. december 1972.
»Min kone og jeg var til et velgørende bankospil, så drengene var alene hjemme. Og klokken 12 om natten brændte vores hus som en stråtækt bondegård,« fortæller han.
Med fuld hast kørte Flemming Brylle og hans kone Helga hjem, og selvom det var snevejr, tog det ikke mere end tre minutter, før synet af tre små drenge i pyjamas mødte dem.
»Så var vi jo pisseligeglade med huset. Det fjernede al angst at se drengene i sikkerhed,« fortæller han.
Grundet en skilsmisse stod en af byens læger og skulle af med sit hus, og det fik Flemming Brylle hurtigt nys om. Det var et stort hus med en god placering på Strandlinien, og blot efter et par dage var handlen gjort.
»Og lige siden har vi kun boet i gamle huse,« tilføjer han.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Vinterbaderen
Som mangeårig borger i Dragør har Flemming Brylle også været flittig bruger af byen. Han er eksempelvis glad for fitnesscentret på A. P. Møllers Allé, hvor han efter eget estimat har været over 2.000 gange.
Når han ved, at tiden ikke ligefrem gør ham yngre, hjælper tre gange træning om ugen med at holde sig i gang.
»Og så vinterbader jeg også. Det er nede på badeanstalten, hvor jeg også har været iværksætter,« fortæller han.
Han uddyber, at han tilbage i 1998 byggede en pavillon på en af molerne, som kunne benyttes af både damer og herrer.
Ifølge ham er pavillonen årsag til, at vinterbadeklubben udvidede fra at være 250 medlemmer til at være 1.100 i dag – med 400 på venteliste.
Derudover havde han også en finger med i spillet i at bygge saunaerne på Det er Dragør Søbad.
»Dem lavede jeg sammen med bestyrelsen, som jeg altid har været med i, fordi jeg også lavede en bunke kunst til stedet. Vi måtte selv lægge ud for saunaerne, fordi klubben ikke havde penge nok, men det blev jo tjent ind året efter,« fortæller han med stolt stemme.
Hans kunst fandt ikke bare vej til søbadet.
Også cafeen på Wiedergården er blevet udsmykket med Flemming Brylles malerier, efter at de på grund af en renovering måtte rives ned fra Rigshospitalets vandrehal.
Også kunstner i weekenden
Med en uddannelse fra Akademiet for Fri og Merkantil Kunst i 1956 har den i dag garvede kunstner haft en ganske alsidig karriere.
Mens han har prøvet kræfter med både en tegnestue, der producerede reklamefilm, og en virksomhed, som solgte gør det selv-belysning, har han også leveret kunst til helt store virksomheder som Mærsk og Grundfos.
»Du tror næsten, at det er løgn, men Mærsk skulle bruge 60 malerier til deres skibe, og jeg fik lov at udsmykke to af dem. Hvis kaptajnen og de andre stadig kunne lide malerierne efter et år, så skulle de skiftes ud,« siger Flemming Brylle med et grin.
Ud over at arbejde som professionel kunstner og have gang i alverdens forskellige projekter har han lavet skulpturer og malerier på det personlige plan. Med andre ord: Han har også været kunstner »i fritiden«.
Selv tror han, at hvis der dengang havde fandtes et sprog for diagnosen adhd, var det den, han havde fået.
Derfor var det også en fordel, at hans kone Helga var en ganske aktiv kvinde. Ud over at tage sig af parrets tre sønner arbejdede hun som modedesigner.
»Hun var sønderjyde og kom til København lige efter krigen. De er jo seje sådan nogle sønderjyder, og hun kunne styre mig. Det, tror jeg, var rigtig godt,« fortæller Flemming Brylle.
Hans sønderjyske kone havde længe en drøm om at undervise i syning, men det kunne først lade sig gøre, når drengene var flyttet hjemmefra.
»Og det nåede hun. Ja, vi fik 60 gode år sammen.«
Helga døde til sygdom i 2009.
Samme år som Flemming Brylles kone gik bort, mødte han arkitekten Merete, som også var vinterbader. Efter at de havde været kærester i blot fem år, fik hun en blodprop og afgik ved døden.
I dag danner han par med den 20 år yngre Susanne.
»De er nødt til at være lidt yngre og have deres eget liv, for jeg arbejder jo hele tiden. Men jeg føler mig meget beriget af vores forhold,« siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Moderskabets Mirakel
Hvorfra den kunstneriske interesse og ikke mindst det kunstneriske talent stammer fra, er stadig et mysterium.
Ingen i Flemming Brylles familie har nogensinde beskæftiget sig med kunst eller for den sags skyld været synderligt interesseret i det.
»Der må være et eller andet inde i mig, som er lykkes. En slags mutation, hvor ideerne suser frem og tilbage og inspirerer mig,« fortæller han.
Selvom den garvede billedkunstner snart runder de 90, er kunsten langtfra fortid.
Han arbejder netop på at færdiggøre tre store skulpturer, hvoraf en af dem forventes at kunne sælges for svimlende 15 millioner kroner.
Og det er ikke en hvilken som helst skulptur, hvis man spørger Flemming Brylle. Det er en hyldest til moderskabet, og den er hans hidtil vigtigste arbejde.
»Skulpturen hedder »Moderskabets Mirakel«, og den skal udstråle et budskab om, hvor meget kvinder investerer, når de føder. Nu har jeg selv fået tre børn og været med til alle fødslerne, og det er jo det største nogensinde,« fortæller han.
Han håber, at Novo vil være med til at finansiere skulpturen ved eksempelvis at lave reklame om fertilitet, og derudover er visionen, at skulpturen skal udstilles i vand.
»Havvand er ikke så smart, for det stiger jo. Men et bassin ville være meget oplagt.«
Samtidig er han ved at rydde op i sin efterhånden store samling af malerier. Planen er, at 100 af dem skal sælges, mens de resterende 350 malerier skal foræres væk.
Men ikke til hvem som helst.
De skal foræres til et museum i enten Odense eller Amager, og det er ikke helt tilfældigt.
»I Odense ligger Brylle-byen, hvor min familie kommer fra. På Amager ligger Copenhagen Contemporary, som er det mest spændende museum, jeg kender. Der er en højde, en grovhed og ja, det er så voldsomt,« fortæller han.
