Det var en overvældet og rørt Marianne Pedersen, der fredag formiddag fik overrakt Dragør Kommunes Sports-, Kultur- og Initiativpris for sit frivillige arbejde på Enggården.
Sommerfuglene fløj rundt i maven, for hun er ikke vant til at være midtpunkt. Men pludselig stod hun i et fyldt lokale, hvor der blev holdt taler og råbt hurra – kun for hende.
»Da jeg blev ringet op og fik beskeden, tænkte jeg, at de havde fået forkert nummer. Jeg anede ikke, at jeg var blevet indstillet, så det kom som et lyn fra en klar himmel,« siger hun selv om at modtage prisen.
Startede ved et tilfælde
Marianne Pedersen begyndte som frivillig for næsten 30 år siden. Præcis hvor længe kan hun ikke med sikkerhed sige, for det startede ved et tilfælde, at hun blev besøgsven for en ældre mand i Wiedergården.
»Han var ungkarl og havde ikke så stor en omgangskreds. Jeg gik forbi ham hver dag, når jeg skulle hjem, og jeg vinkede altid til ham. Han var faktisk lidt sky, og nogle gange ville han ikke vinke til mig, selvom han så mig,« fortæller hun.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Alligevel faldt de en dag i snak. Marianne Pedersen begyndte at komme meget hos ham, og de fik et nært forhold.
»I 1996 blev han dårlig og kom på aflastning i Wiedergården. Så jeg begyndte at besøge ham dér. Og så blev det bare til, at jeg kom i køkkenet om morgenen og serverede morgenmad. Og så begyndte jeg at komme lidt om eftermiddagen og omkring spisetid om aftenen og dække bord,« fortæller hun.
Da manden igen blev dårlig og flyttede op på Enggården, fulgte Marianne Pedersen også med. Og her er hun kommet siden.
Fast inventar
De sidste mange år har Marianne Pedersen hjulpet til som frivillig på Enggården hver dag. Hun kommer et par timer om formiddagen og et par timer om eftermiddagen og hjælper til med praktiske gøremål og snakker med brugerne.
»Det har jeg faktisk gjort hver dag i alle årene, så jeg er blevet fast inventar. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har holdt ferie,« fortæller hun.
Selv er hun førtidspensionist og har været det i mange år på grund af sygdom. Dagene kan godt være lange, hvis man ikke fylder dem ud – og derfor er det frivillige arbejde på Enggården og den struktur, det giver hende i hverdagen, meget vigtig for Marianne Pedersen.
»Jeg får mulighed for at være noget for andre, og jeg får anerkendelse for mit arbejde. Og så er det jo mit andet hjem, og menneskerne dernede er min anden familie,« siger hun.
Tak for hjælpen
At Marianne Pedersen efterhånden er blevet »fast inventar« på Enggården, understregede borgmester Kenneth Gøtterup i sin tale, da han overrakte hende prisen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
»Du har ikke bare været frivillig i ét eller to år, men i hele 28 år. Her har du hver dag været til stede, og du har hjulpet med praktiske opgaver og omsorg to gange om dagen året rundt – og uden pause. Du har skabt tillid, nærvær og tryghed for rigtig mange beboere på Enggården,« lød det blandt andet i borgmesterens tale.
Under et stort bifald overrakte Kenneth Gøtterup Marianne Pedersen prisen på 5.000 kroner sammen med en skulptur af den lokale billedkunstner Flemming Brylle. Og så tog dagens hovedperson selv ordet.
»Jeg vil gerne sige tak til Dragør Kommune for al den hjælp, jeg får i min hverdag. Uden den ville jeg ikke kunne klare at komme her hver dag. Og en stor tak til min familie. Uden dem ville jeg slet ikke være her i dag,« sagde en tydeligt berørt Marianne Pedersen.
Sådan lød indstillingen
Dragørs Folkeoplysningsudvalg har valgt at give Marianne Pedersen prisen på baggrund af denne indstilling fra Enggården:
Vi vil gerne indstille Marianne Pedersen til Dragør Kommunes Frivilligpris.
Vi kender ingen, der fortjener det mere end hende. Marianne er startet på Enggården som frivillig i 1996 og har været her lige siden. Det i sig selv siger meget, da en gennemsnitlig anciennitet for frivillige ligger mellem otte og 13 år.
Definitionen på et frivilligt socialt arbejde er, at det er et arbejde, der udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Bredt kan frivilligt socialt arbejde defineres som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer. Marianne gør det hele. Hun tager sig af køkkenet, hjælper med de praktiske opgaver såsom opfyldning på stuer, lægger vasketøj på plads, vander blomstrer på altanen, kører ud med skrald, afleverer vasketøj. Men hun gør så meget andet. Hun snakker med beboerne, skaber en hyggelig atmosfære, sætter en film eller musik på, trøster dem, søger for, at de altid har noget at drikke ved siden af, hjælper med servering af mad. Hun er super intelligent og meget observant, og flere gange har hun påpeget nogle ting, som vi som faste personale ikke altid ser. Alt det blev synliggjort for os tilbage i coronaperioden, hvor de frivillige ikke måtte komme på de danske plejehjem. Der kunne vi virkelig se, hvor meget hun lavede til dagligt. Glæden var stor, da hun måtte vende tilbage.
Marianne er en helt exceptionel frivillig. Hun kommer hver dag, to gange om dagen, året rundt. Jul, påske, sommerferie. Hun er en ægte ildsjæl, og vi er så heldige, at vi kan have hende som kollega.
