»Der er et liv uden for tunnelen«

Kaffekopper og småkager står parat lige ved siden af de mange papirer, Flemming Blønd har lagt klar på spisebordet i det hyggelige gårdhavehus på Hvidtjørnen, hvor han byder velkommen. Han har forberedt sig grundigt til interviewet med Dragør Nyt – ligesom han forbereder sig til alt, han deltager i.

Med et jurastudie og en karriere i blandt andet Finansministeriet og KL bag sig falder det ham helt naturligt. Hans hang til at få styr på tingene og orden på papirerne er også en af grundene til, at han var med til at stifte Sydamagerlisten, stillede op til kommunalvalget og blev valgt ind i 2021 med den altoverskyggende mærkesag at få lagt Tårnby og Dragør kommuner sammen.

Selvom hans kone mener, at det var ti år for sent, han gik ind i kommunalpolitik, er han som 77-årig ikke bange for at stille op igen til valget næste år. Han har startet noget. Og det vil han gerne gøre ordentligt.

»På mange måder er Dragør en kommune, man bor i, og Tårnby er en, man arbejder i. Det vil være et godt match,« siger Flemming Blønd, der dog har mange andre argumenter for, hvorfor han mener, at en kommunesammenlægning er det eneste rigtige at arbejde henimod. Det vender vi tilbage til i samtalen. Mange gange. Og kommunesammenlægningsønsket er også grundstenen i, hvorfor Sydamagerlisten stod uden for det budget for 2025–2028, der netop er vedtaget, og som vi starter med at tale om.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Vil ikke sluge kameler for ingenting

»Faktisk er det meget godt, at vi står udenfor. Så er det nemmere at forholde sig kritisk til,« konkluderer Flemming Blønd lidt tørt. Ikke, fordi han ikke kunne have haft lyst til at påvirke tingene og tage ansvar, for det vil Sydamagerlisten gerne, påpeger han, selvom kritiske røster har påstået noget andet. Men når listens ultimative krav ikke blev mødt, så måtte forhandlinger være forhandlinger.

»Hvis vi skulle med i budgettet og sluge nogle kameler, ville vi have, at der blev sat en undersøgelse i gang af fordele og ulemper ved sammenlægning med Tårnby. Vi havde et projektforslag parat udarbejdet af professor Kurt Houlberg fra VIVE (Det nationale forskningscenter for velfærd, red.). Det kunne have givet os en masse viden, så vi kunne handle på et oplyst grundlag. Men det ønskede man ikke,« lyder det fra Flemming Blønd.

Sydamagerlisten anerkender dog, at med det budget, der er lagt, og med den økonomi, kommunen har på nuværende tidspunkt, så ser egenkapitalen fornuftig ud, samtidig med at gælden er nedbragt. Flemming Blønd mener dog ikke, at det blot skyldes klog budgetstyring.

»Dragør fik ekstraordinært tilført 40 millioner kroner fra udligningsordningen, ti millioner ekstra skattekroner og optog et lån på ti millioner. Samtidig har man et akkumuleret underforbrug på 43 millioner kroner på anlægsmidler. Tilsammen er det over 100 millioner kroner, og selvfølgelig er det godt at have styr på kassebeholdningen, men det er blevet for vigtigt. Man har lukket en klub (ungdomsklubben Sølyst, red.) og et bibliotek (i Hollænderhallen, red.), og man har ikke vedligeholdt kloakker, veje og bygninger. På den måde kan du overleve i mange år. Men hvis du undlader at sende bilen til service og reparation, så kommer der en ekstraregning på et tidspunkt,« siger Flemming Blønd.

Put flere penge i kloakkerne

Særligt økonomisk utilfreds er han med, at kommunen ikke udnytter sin anlægsramme. Og han køber ikke modargumentet med, at det ofte skyldes, at projekterne løber over flere år, så regningerne ikke altid falder i de år, man havde regnet med.

»Det er sjovt. Det er sket tre år i træk, at man siger, at projekterne er i gang, men at regningerne først kommer senere. Nej, der bliver ikke sat nok i gang. Man kan ikke ramme midt i skiven, men her rammer man slet ikke skiven,« lyder det fra Flemming Blønd.

Hvis han bestemte over pengekassen, ville han bruge langt mere på kommunens kloakker, veje og på at vedligeholde bygninger. Ikke mindst på havnen, hvor han ser store udviklingsmuligheder: »Mastekranen står som et rustent mindesmærke for de uforbrugte anlægsmidler,« siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Sammenlægning vil give flere penge

Han har ikke lyst til at gå i detaljer med, hvor han mener, at pengene bruges forkert eller rigtigt på skoleområdet eller ældreområdet i Dragør, fordi hans overordnede anke er: »Vi synes generelt, at velfærden lider i Dragør til fordel for bureaukratiet.« Og han kan hive mange tal frem fra papirerne, som han mener understøtter det forslag, der ifølge ham vil være løsningen på det hele.

»Det er dyrt at have en forvaltning og eget rådhus. De 66 kommuner, der lod sig sammenlægge i sin tid, sparede ni til ti procent på administrationen og oplevede i øvrigt en styrket faglighed. Hvis vi blev lagt sammen med Tårnby Kommune, ville det således frigive omkring 35 millioner kroner ekstra, der kunne gøre god nytte på alle områder,« siger han og fortsætter: »Sammen med Tårnby ville vi komme op på cirka 60.000 indbyggere, som er den ideelle kommunestørrelse, alle eksperter peger på. Vi ville blive økonomisk og fagligt mindre sårbare, og vi ville kunne være en god med- og modspiller til lufthavnen, staten, hovedstadsområdet, Movia og Københavns Kommune. Kystsikringen kunne vi også komme nemmere igennem.«

Han oplever, at mange faktisk kan se fornuften i hans mærkesag – også i kommunalbestyrelsen. Især, hvis man taler med dem under to øjne. Samtidig er der en modstand, han har svært ved at forstå, men som han alligevel kan gætte sig frem til har rod i flere forskellige ting.

»Der er jo altid modstand mod forandringer. Særligt blandt ældre, som der er mange af i Dragør. Det var det samme, da Dragør og Store Magleby skulle lægges sammen. Men i dag er der jo ikke nogen, der ikke synes, at det var en god idé,« siger Flemming Blønd.

Han tror også, at gamle fjendebilleder af Tårnby hænger fast i nogen.

»Og så er der nogle, der tror, at Dragør bliver slugt i en større kommune. Nogle frygter måske også, at vi vil blive for socialdemokratiske. Men det ville vi ikke. Der ville helt sikkert blive et blåt flertal,« fortsætter han.

En liste med grønne markeringer

Hvis han skal lade en mulig kommunesammenlægning ligge for et øjeblik, fremhæver han, at Sydamagerlisten også er gået ind på en lang række andre områder, siden de blev valgt ind i 2021. Blandt andet synes han, at listen har fået markeret sig som et tydeligt grønt parti.

»Jeg oplever, at mange af de forslag, vi har stillet – for eksempel at vi skal være en giftfri kommune – bliver stemt ned, men så dukker de pludselig op som forslag fra flertallet, og så bliver de vedtaget. Det gælder også vilde grøftekanter,« siger han.

Han mener dog, at det vil være oplagt at gøre mange flere vejrabatter og grøftekanter mere biodiverse og spændende at se på.

»Det behøver ikke koste noget. Det kan blandt andet handle om at vente med at slå grøfterne, til blomsterne har smidt deres frø. Vilde grøfter giver flere insekter, mere herlighedsværdi og livskvalitet til borgerne og en smuk afskærmning til cykelstien,« lyder det fra Flemming Blønd.

Vil gerne være sten i skoen

At udlægge Kirkevej 56 til blomstermark og søge EU-tilskud har Sydamagerlisten dog ikke haft held til at komme igennem med. Men heftig debat har de været med til at skabe, og det ser Flemming Blønd som en vigtig opgave. Han har det fint med at være en sten i skoen, som han siger. Han vil gerne prikke til flertallet, prikke til borgmesteren og blive ved med at pege på de ting, der ifølge ham ikke giver mening. Dette gælder også Erhvervsområde Nord.

»Der er da gode argumenter for erhvervsområdet. De er bare fuldstændig udokumenterede. Vi mener ikke, at der er et dokumenteret behov, når vi kan se, at der står ledige erhvervslejemål flere steder i byen, blandt andet på A. P. Møllers Allé. Og så mener vi grundlæggende, at Dragør skal være en smuk, grøn bokommune. Uanset hvad man laver derude, vil det udgøre en øget trafikbelastning,« siger han og slår lige et par ekstra streger under, hvad han mener:

»Bare fordi man har lov til at bygge, behøver man ikke at gøre det. Det er jo et helt Christian 4.-syndrom.«

Drømmer om tjæret tovværk og krydderier

Den erhvervsstrategi, der er lagt for Dragørs bymidte, er helt spot on, mener Flemming Blønd. Med fokus på gastronomi, fødevareproduktion, turisme og liv på havnen.

»Havnen og den gamle by er en perle, noget helt unikt, og det skal vi passe på. Og jeg er bekymret for udviklingen på Kongevejen. Hvis der ikke sker noget, ender vi med en bedemand, en optiker og en isbutik,« siger han.

Han mener, at kommunen bør gå i spidsen med at tilbyde leje på mere favorable vilkår i deres bygninger. Og så ser han muligheder i den gamle værftsgrund, hvor han godt kunne drømme om en skibsproviantering med maritime ting og dagligvarer.

»Det ville både tilgodese borgerne og være til glæde for gæstesejlerne. Da jeg kom herud på havnen som ung, var der en skibsproviantering. Og der er bare noget over den der duft af tjæret tovværk og krydderier,« siger Flemming Blønd.

Han er spændt på, hvad den nye arbejdsgruppe, der skal nedsættes for at udarbejde ideer til den gamle værftsgrund, kommer frem til. Han synes dog, at processen – som så mange andre processer i Dragør – trækker i langdrag. Han ville gerne speede det hele lidt op.

Forvaltning er for lille

Han påtager sig den del af ansvaret, der handler om, at politikere også forsinker processen, når de stiller spørgsmål og forslag til ændringer hele tiden. Men han mener, at hovedårsagen til de mange langstrakte projektfaser, han oplever i Dragør, er en alt for lille forvaltning.

»Jeg klandrer ikke forvaltningen. Den gør, hvad den kan. Men det er umuligt at have alle kompetencer i et hus, når du skal have forstand på sprosser i gamle vinduer, føre tilsyn med almennyttige boliger og planlægge kystsikring på samme tid. Så her er vi tilbage ved, at vi burde lægges sammen med Tårnby. Det ville også give meget mere mening end hele tiden at skulle købe hjælp udefra,« siger han og henviser til de mange eksterne analyser, Dragør Kommune får lavet og til den række af opgaver – alt fra rottebekæmpelse til tandregulering – som Tårnby allerede løser for Dragør.

Kystsikring og unikt kystmiljø på samme tid

Én stor ting har Flemming Blønd til fælles med resten af sine kollegaer i kommunalbestyrelsen: interessen for kystsikringen. Det er dette, der ud over kommunesammenlægningen står øverst på hans ønske- og prioriteringsseddel.

»Jeg mener, at det vil være helt naturligt at få bygget et dige på den naturlige revle, der går fra Sydvestpynten til Dragør Fort. På den måde kunne vi både kystsikre og skabe et helt unikt kystmiljø,« siger Flemming Blønd, der ærgrer sig over, at statens hensyn til Natura 2000-områder kommer til at overskygge Dragørs akutte behov for mere kystsikring.

Og han frygter, at staten ender med at lave et dige nord om Dragør, så Dragør bliver ladt i stikken og selv må finde en løsning.

»Og det bliver dyrt, men vi har ikke noget valg. Men jeg bliver da ved med at håbe på en anlægslov, der tager hensyn til, at vi er udsat, og som tilgodeser Dragørs interesser, så staten kommer til at stå for projekteringen. Det har vi ikke skyggen af en chance for at kunne stå for,« lyder det fra Flemming Blønd, der håber, at de Dragør-partier, der modsat Sydamagerlisten har »kammerater i Folketinget«, vil blive ved med at presse på.

»Vi betaler i år 80 millioner kroner over udligningsordningen til såkaldte nødstedte kommuner. Men vi er også nødstedte. Solidaritet går begge veje,« konstaterer han.

Brug for flere muskler

Igen kommer Flemming Blønd ind på, at Dragør ville have flere muskler i forhold til kystsikring, hvis man var lagt sammen med Tårnby. Dette gælder også lufthavnen, som han mener Dragør ikke går hårdt nok til. Et eksempel er PFAS-forureningen i Hovedgrøften.

»Overordnet set synes jeg, at det er skandaløst, at vi har måttet affinde os med at lukke to af vores vandværker, og at et advokatnotat har udelukket, at vi kan gøre lufthavnen ansvarlige for PFAS-forureningen. Jeg synes, at det ville være godt naboskab for lufthavnen at tage ansvar og betale for oprensningen,« siger han.

Han mener også, lufthavnen bør stille et endnu større rensningsanlæg op: »Oprensning af hovedgrøften er jo bare almindelig oprensning. Det løser ikke PFAS-problemet. Ved kraftige regnskyl løber der stadig PFAS ud i Øresund. Vi finder os i det og gør alt for lidt,« siger Flemming Blønd.

Vil se, om det giver stemmer

Spørger man Flemming Blønd om, hvad den kommende valgkamp skal handle om, er det selvfølgelig et meget lidt overraskende svar, han kan komme med. For Sydamagerlisten vil fortsat kæmpe for, at Tårnby og Dragør kommuner bliver lagt sammen.

»Som sagt vil vi hellere bruge penge på velfærd end bureaukrati. De mere og mere komplicerede opgaver, kommunerne får, kræver også, at vi skal være økonomisk og fagligt bedre rustede. Og så mener jeg, at vi ville have meget mere gennemslagskraft over for hovedstaden, Movia og lufthavnen som en større kommune,« siger han.

Han er måske endnu mere spændt på vælgernes dom denne gang end ved sidste valg, selvom det var Sydamagerlistens jomfruvalg: »Jeg kan ikke lade være med at få prøvet af, om det, vi har gjort, giver stemmer,« siger han.

Han føler, at han har gjort sig umage, og at han har et bagland, der nu har opbygget masser af viden og ekspertise. Og selvom han har fundet ud af, at kommunalpolitik virkelig kræver mange timer og meget knofedt – i hvert fald hvis man som ham engagerer sig og gerne vil have orden på sine papirer og forberedelse – så vil han fortsætte kampen.

»Jeg synes, at vi har vist, at vi har engageret os i alle de andre emner i kommunalpolitik, selvom der ikke er tvivl om, at det for mig er en mærkesag, at vi skal lægges sammen med Tårnby, « siger han og tilføjer, at han derfor godt kan blive lidt træt, hvis der er for mange drillerier og for meget blokpolitik i byrådssalen. For han mener, at Sydamagerlisten har vist, at det er en liste, der skal tages alvorligt.

»Jeg vil bare gerne holde fast i: Der er et liv uden for tunnelen,« som han siger.