
De lave pavilloner bag rådhuset på Kirkevej i Store Magleby er oprindeligt blevet sat op til den kommunale sundhedspleje – men det seneste års tid har de også været hjemsted for de skiftende paramedicinere, der holder dem beboet 24 timer i døgnet og 365 dage om året.
Her har de holdt til, siden Region Hovedstadens Akutberedskab udstationerede en akutbil i Dragør i oktober sidste år. Paramedicinerne har flere lokaler i bygningen, spartansk indrettet med tekøkken, soveværelse og en opholdsstue med et fjernsyn på væggen. Lokalerne er base for de 12 timers solovagter, paramedicinerne har i Dragør Kommune.
Det oser ikke af hjemlig hygge – men med over 1.500 kørsler til dato i år alene er der heller ikke megen tid til at sidde med benene oppe og nyde omgivelserne.
Bedre dækning
Årsagen til, at Dragør blev hjemsted for en akutbil, er såre simpel, fortæller Martin Chris Westphal Matzen, der er leder og ansvarlig for akutbilerne i Region Hovedstadens Akutberedskab og uddannet paramediciner: »Man ville gerne have en lidt bedre dækning herude.«
»Akutbilerne er et supplement til ambulanceberedskabet. Den kan tilføre både kompetencemæssige og mandskabsmæssige kapaciteter. Paramedicinerne kan begynde en akutbehandling, så borgeren er klar, når ambulancen kommer, og vedkommende kan også hjælpe med en foreløbig vurdering af borgeren.«
At akutbilerne overhovedet findes, ligger godt i tråd med den udvidede funktion, ambulancebehandlere og paramedicinere har fået gennem et par årtier. For ikke så længe siden handlede det mest af alt om at få folk hurtigt til hospitalet, når der var slået alarm via 1.1.2. Men sådan er det ikke længere.
»De sidste 20 år har der været en meget stor udvikling herhjemme. For ikke så længe siden havde jeg en samtale med en akutlæge, der sagde, at han ikke kunne komme i tanker om et fagområde, der havde udviklet sig så meget på så kort tid,« siger Martin Chris Westphal Matzen.
Lang behandling på stedet
Patienter med alvorlige hjerteanfald eller andre ultraakutte tilstande skal naturligvis hurtigt til hospitalet. Men de såkaldte B-kørsler, hvor folk nok har det skidt, men for eksempel er ved bevidsthed eller har en kendt tilstand, der ikke kræver lynhurtig overførsel, kan i højere grad forbehandles i hjemmet.
»Mange har nok lagt mærke til, at vi kan være på en adresse i lang tid. Det skyldes, at vi begynder en akut behandling på stedet. Det kan give en forbedring i patientens tilstand, som derved vil have det bedre, når vedkommende bliver kørt på hospitalet. Det kan gøre det til en mindre ubehagelig oplevelse,« siger den ansvarlige for akutbilerne.
Det kan for eksempel være patienter med KOL, der får tilført ilt og medicinsk behandling, så tilstanden bedres.
Artiklen fortsætter efter billedet.

»Det er selvfølgelig til fordel for borgeren, men det gør også paramedicinernes arbejde mere behageligt, fordi de skal vedligeholde patienten på et stadie, hvor de ikke er lige så påvirkede af deres sygdom.«
Akutbilen i Dragør kører ikke kun i Dragør Kommune. Den dækker også i blandt andet Tårnby og København. Grundlæggende bliver den nærmeste ledige bil altid kaldt til en opgave – og besøgene hos patienterne kan vare fra få minutter til flere timer.
Når alarmen bliver slået, går paramedicineren til bilen, der holder parkeret – og til opladning – på rådhusets parkeringsplads. Han eller hun er alene i bilen og har undervejs mulighed for at få flere oplysninger om, hvad der venter hos patienten – uanset om det er et ulykkessted eller, som det oftest er, en melding om sygdom. En computer i bilen giver et lynhurtigt overblik, og undervejs er der mulighed for kommunikation med andre enheder på stedet, hvis der er tale om en større hændelse.
Artiklen fortsætter efter billedet.

»Computeren kan også tale sammen med hospitalets journalsystem, så de kan se vore blodtryksmålinger og andre målinger. Hospitalet har allerede oplysningerne, når vi sender patienten afsted, og inden da har de kunnet følge, hvad effekten af vores behandling har været.«
Medicin til det meste
Bilens bagagerum er fyldt med udstyr, og det ene bagsæde er erstattet med udtrækshylder med endnu mere livreddende materiel.
»Vi har medicin til alle mulige tilstande og blandt andet også mulighed for at lægge drop. Vi oplever svær sygdom og traumeofre, og vi har masser af mulighed for at give behandling. Vi er begrænsede af nogle opgaver, der kræver lægekompetencer, men vi kan mange ting, og vi tror ikke, at den udvikling er stoppet.«
Paramedicineruddannelsen er i dag en overbygning til ambulancebehandlerudddannelsen, og for at videreuddanne sig til paramediciner skal man have arbejdet som ambulancebehandler i mindst tre år. Den nuværende paramedicineruddannelse er en akademiuddannelse, men man er langt i udviklingen af en paramedicineruddannelse på professionsbachelorniveau.