Kystsikring er dyrt – men hvor dyrt det bliver at beskytte Dragørs kystlinje, er stadig et åbent spørgsmål, efter at et kystsikringsprojekt for den sydligste del af kommunen blev præsenteret på et borgermøde i Hollænderhallen torsdag.
Da forslaget, der blandt andet omfatter et såkaldt fremskudt dige med dannelse af nye strandenge ud for Søvang og egentlige diger i forskellig bredde og højde ved Sydvestpynten og Kongelunden, blev præsenteret for første gang i 2021, var prisestimatet 109 millioner kroner.
Men det tal holder ikke længere. I værste fald kan regningen blive fordoblet, blandt andet fordi priserne i anlægsbranchen er nærmest eksploderet i de tre mellemliggende år. Hvis ingen andre faktorer ændrer sig, vil den almindelige prisfremskrivning være på 21 procent – og det vil give en regning på 132 millioner kroner før moms.
Artiklen fortsætter efter billedet.
»Og det er uden et usikkerhedstillæg,« fortalte Thomas Gierlevsen, der repræsenterer det rådgivende ingeniørfirma COWI på borgermødet torsdag.
»Vi er på et tidligt stadie, og der vil komme uforudsete omkostninger. En af de helt store er sand, jord og ler, som er knappe ressourcer. Vi ved ikke, hvor vi får sand fra, når vi kommer dertil, og det kan påvirke prisen, hvis det skal transporteres længere. Hvis vi følger Transportministeriets anbefalinger, skal man lægge omkring 50 procent til, og så kan prisen komme op på 200 millioner kroner uden moms«, sagde han.
Også resultater af jordbundsundersøgelser og andre faktorer kan bidrage til regningen, men som et plaster på såret kan det også gå den anden vej. Hvis der er større anlægsarbejder i gang samtidig, kan der opstå overskudsjord, som kan bruges til etablering af kystsikringen.
»Der kan vi spare 20 til 30 millioner kroner. Men vi har ikke regnet det ind, for vi skal vide, om jorden er der, når vi skal bruge den. Så det er et puslespil, der skal gå op.«
Ud over etableringsomkostningerne skal der bruges i omegnen af to millioner kroner årligt på vedligehold – det kan være fjernelse af trævækst på skråningerne og reparationer ved stormflodshændelser.
Regning til grundejere
Som lovgivningen er nu, er det grundejerne selv, der skal betale for kystsikringen. Det kaldes nytteprincippet og skal forstås sådan, at dem, der får direkte nytte af kystsikringen, også må betale.
Etapen, der omfatter den sydligste del af kommunen fra og med Søvang og til den sydlige kommunegrænse mod Tårnby, har omkring 800 ejendomsejere. De omfatter forsvar, stat og kommune – men også mange private.
Selvom statens kystpulje har spyttet 37,4 millioner kroner i bøssen, og Realdania bidrager med yderligere 15 millioner kroner, skal et sted mellem 80 og 150 millioner kroner deles mellem de 800 ejendomsejere. I gennemsnit bliver engangsbeløbet mellem 80.000 og 180.000 kroner, der ved en tænkt lånefordeling kan veksles til mellem 7.000 og 13.000 kroner pr. år – alle beløbene er uden moms og med udgangspunkt i den store usikkerhed på slutregningen. Dertil kommer et årligt bidrag til drift og vedligehold.
Det er dog ikke beløb, de enkelte beboere på Poppelvej, Kalvebodvej, Fælledvej og alle de andre veje i området kan regne ind i de kommende års budgetter. For det endelige beløb bliver individuelt – har man en lav ejendomsværdi og en lav oversvømmelsesrisiko, slipper man billigere, men har man en høj ejendomsværdi og en høj oversvømmelsesrisiko, bliver regningen højere. En lav ejendomsværdi med en høj oversvømmelsesrisiko eller en lav risiko og en høj værdi vil give en cirka gennemsnitlig regning.
