I takt med at Dragør Nyt retter blikket mod kommunalvalget i 2025, er det værd at se tilbage på de begivenheder, der lagde fundamentet for det lokale demokrati, vi kender i dag. Derfor har avisen dykket ned i det lokalhistoriske arkiv for at undersøge, hvordan demokratiet fandt vej til det, der i dag er Dragør Kommune.
Både Dragør og Store Magleby har en lang og særpræget historie, når det gælder lokalt selvstyre og overgangen til demokratiske valg. Fra det første sogneforstanderskab i Store Magleby i 1857 til Dragørs første kommunalvalg i 1910 har udviklingen af lokalpolitik været præget af specielle udfordringer og løsninger.
Mens resten af Danmark indførte sogneforstanderskaber i landkommunerne i 1841, beholdt Dragør og Store Magleby deres særordninger i mange år.
Først i 1857 fik Store Magleby sit første demokratiske valg, mens Dragør måtte vente helt til 1910.
Fra sognefoged til sogneforstanderskab
Store Magleby havde siden 1818 haft et sognefogedstyre, hvor administrationen blev varetaget af en sognefoged og andre udpegede medlemmer. Dette var en tilpasning af det gamle schoutstyre, der stammede tilbage fra byens grundlæggelse af hollandske indvandrere i 1520’erne.
Først i 1857 blev der indført et egentligt sogneforstanderskab, hvor medlemmerne blev valgt demokratisk. Det første valg fandt sted den 19. marts 1857, og fem medlemmer blev valgt til at varetage blandt andet skolevæsen, fattigvæsen og vedligeholdelse af byens mølle og kirke.
Sogneforstanderskabets første formand blev Peder Svendsen Smidt, en fremskridtsvenlig bonde, der stod for at sikre en glidende overgang til det nye styre. Konflikter med tidligere systemer opstod dog hurtigt, da nogle ønskede at bevare de gamle ordninger, hvor hartkornsejerne kontrollerede byens fælles ejendomme.
Fra byforstanderskab til kommunalbestyrelse
Dragør havde siden 1700-tallet haft et byforstanderskab som styreform, og her var overgangen til demokratisk valg noget mere langsommelig.
Det var svært at implementere de nye regler for sogneforstanderskaber i Dragør, fordi størstedelen af byens befolkning ikke ejede jord og derfor ikke opfyldte kravene for stemmeret. Ifølge reglerne skulle man eje mindst én tønde hartkorn for at kunne stemme, hvilket udelukkede over 90 procent af Dragørs indbyggere.
Først i 1910 blev Dragør en del af den landsdækkende kommunale struktur. Med den nye valglov blev der afholdt det første kommunalvalg, hvor også kvinder kunne vælges til kommunalbestyrelsen. Loven erstattede tidligere særordninger og sikrede, at Dragør nu fulgte de samme demokratiske regler som resten af landet.
Syv medlemmer blev valgt til den første kommunalbestyrelse, og skibstømrer Carl Wilhelm Constantin Lund blev udpeget som den første formand.
Demokratiske milepæle
Overgangen til demokratisk styre i begge byer markerede afslutningen på århundreder med særordninger. For Dragør betød det også et farvel til den maritime dominans i byens ledelse, der tidligere havde været præget af skippere og søfolk.
I Store Magleby førte bøndernes ønske om kontrol over de fælles ejendomme til etableringen af bylauget Hartkornsejeres Fælles Anliggender i 1870. Lauget sikrede, at fælles økonomiske ressourcer som Saltholm og møllen forblev i landmændenes hænder frem for kommunens.
En langsom, men nødvendig udvikling
Mens demokratiet kom tidligt til Store Magleby, var Dragør blandt de sidste byer i Danmark til at opgive sine særregler.
Kommunalvalget i 2025 bliver endnu et kapitel i Dragørs demokratiske historie. Med rødder i en lang udvikling fra særordninger til almindelige valg er der en tydelig tråd til nutidens lokalpolitik.
Valget næste år giver mulighed for at følge, hvordan beslutninger om eksempelvis repræsentation og prioriteringer fortsat udvikler det lokale demokrati i Dragør og Store Magleby.
